Hopp til innhold

Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/31

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
31
Bidrag til Bergens ældre Topografi.

af Snorre eller en af Textens senere Afskrivere, uden at vi dog ved Hjelp af Fagrskinna, som paa dette Sted uheldigvis har en Lakune, kan kontrollere dette. Men der er i lang Tid ikke Tale om mere end en stor Hal (höllin mikla – den store Hal) paa Kongsgaarden, og desuden siger Eystein selv i den Samtale (mannjafnaðr), som han og Broderen Sigurd havde med hinanden, og hvor han synes at opregne alt hvad han havde gjort i Mellemtiden, kun at han byggede Hallen og Apostelkirken. Denne Samtale har alt Præg af at være optegnet samtidig. Efter al Rimelighed har denne Hal staaet mod Søen, hvor nu Kommandantboligen er. Den maa have haft to Etager ifølge Sver. Saga Kap. 77, hvor Magnus Erlingssøn siges at gjøre et forfærdeligt høit Spring (furðulega hátt), idet han hopper ned fra Svalen i Kristkirkegaarden og var fra anden Etage ved en Sval (rið[1]) forbunden med Kongens private Kapel. Naar Hallen siges at være det prægtigste (vegligastr) Træhus, ligger det meget nær at tænke sig den prydet med Udskjæringer. Den samme Konge lod nemlig i Nidaros opføre Nikolaus Kirken, der siges at have været meget omhyggelig udstyret med Hensyn til det udskaarne og hele det øvrige Arbeide (allmiök vandat at skúrðum ok allri smið). Adgangen til Kongsgaarden fra Søen var ved Kongsbryggen (konungsbryggja – Harald Gil. Saga Kap. 8), der laa omtrent hvor den nuværende Brygge nedenfor Kommandantboligen er.

Medens Kongsgaarden endnu i 1164 (Magn. Erl. S. Kap. 22) kun havde een Hal, som det synes, forekommer der i 1181 foruden den store Hal, som nu kaldtes „den store Hirdstue“ (hirðstofa mikla) eller Kongsstuen (konungsstofa), ogsaa en anden nem-

  1. De ovenanførte Omstændigheder synes at tale imod at oversætte rið med Trappe, som Aall gjør. Paa flere Steder i Sagaerne, hvor dette Ord forekommer, synes det ogsaa at maatte betegne „Sval.“ Dette bestyrkes ogsaa derved, at Ordet i Hallingedal, hvor det ved en Slags Brydning havde antaget Formen Read, alene brugtes i denne Betydning (Wiel topogr. Journ. 32te Hefte). Naar Aall oversætter „höll“ afvexlende med Kongehal, Hal, Sal og Kongesal, saa forrykkes derved Bygningens Identitet gjennem de forskjellige Tider.