Hopp til innhold

Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/28

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
28
N. Nicolaysen.

stærkt nærmet sig til en Ø. Der var nemlig ifølge den samtidige Edvardsen lige til dette Aar en Sump (Sagaens veisan) østenfor Voldene, og der var saaledes fra Landsiden kun paa to Steder Adgang til Holmen, nemlig enten fra Sverresborg imellem Sumpen og Buntlabo eller fra Byen over Sandbro (Sandbrú) imellem Sumpen og Bugten ved Bradbænken.

Som tilforn bemærket var Begyndelsen til Byens Bebyggelse allerede længe før Olaf Kyrres Tid (1069–1093) skeet imellem Holmen og Vaagsbunden. Selve Holmen var derimod ubebygget, indtil Olaf ophøiede Bergen til noget selvstændigt bestaaende, noget af Landet i retslig og geistlig Henseende uafhængigt. Da fortæller hans Saga, at han byggede den lille Kristkirke af Træ (Kristkyrkja litla eller forna, senere ecclesia trinitatis minor paa Synneves Kirkegaard), medens han kun lagde Grundvolden til den store Kristkirke (Kristkyrkja, Steinkyrkja) af Steen. Den første[1] var ifølge Biskop Audfins Brev af 27 Marts 1320, der stadfæster alle ældre Bestemmelser i saa Henseende, Sognekirke for alle, som havde Arbeide eller Livsophold i Kongsgaarden, medens den anden var Domkirke, hvor i senere Tid tillige Kongerne kronedes[2], og deres samt andre udmærkede Personers Begravelse[3] foregik. Om Beliggenheden af disse to Kirker haves Underretning hos Edvardsen, i hvis Tid Grundvoldene endnu vare synlige. Han siger,

  1. Ifølge Kongesagaerne begravedes her, ikke i den store Kristkirke, som Falsen, Munthe og Bergens Beskr. sige, Harald Gille 1136 og Sigurd Mund 1156.
  2. Magnus Erlingssøn 1161 (ikke paa Kongsgaarden som Falsen og Berg. Beskriv. har – se Sver. Saga Kap. 87), Sverrer 1194, Haakon Haakonssøn 1247, Magnus Lagabøter og hans Dronning 1261, Erik Magnussøn og udentvivl ogsaa hans Dronning 1280.
  3. Magnus Erlingssøn 1184, Baard Guttormssøn 1195, Sverrer 1202, Haakon Sverressøn 1204, Haakon Galin 1214, Knut Jarl 1261, Haakon Haakonssøn 1263 og udentvivl Erik Magnussøn, siden han døde paa Kongsgaarden i Bergen 1299, ligeledes hans Dronning Margreta 1283 og hans Datter Margreta 1290 (Hofnagel) Guttorm Sigurdsøn blev derimod ikke begraven her, som Munthe siger, men ifølge Kongesag. i Nidaros.