Hopp til innhold

Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/273

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
269
Norges Historie efter Reformationen


For det Attende. Privilegier, som de af fremfarne Konninger have, ville vi naadigst renovere, forandre og udi Steden for Oslo Christiania indføre lade. Dermed skeer vor Villie, befalendes Eder Gud. Skrevet paa vor Gaard Semb paa Eiger den 4de Octobris Anno 1624 under vort Signet.

Christian.

Udskrift. Os elskelige ærlig og velbyrdig Jens Juell til Kildgaard, vor Mand, Raad, Statholder udi vort Rige Norge og Embedsmand paa vort Slot Agershuus.

(Fortsættes.)





Norsk Litteratur.

12. Norske Viser og Stev i Folkesproget. Anden Udgave. Christiania 1848. 118 Sider 12mo. P. T. Malling. Heft. 36 ß.

Den forrige Udgave udkom i 1840 under Titel „Samling af Sange, Folkeviser og Stev i norske Almuedialekter“ med en Indledning af Jørgen Moe. Den nye Udgave adskiller sig fra den forrige deels derved, at enkelte Viser ere udeladte eller ombyttede med andre, og deels ved en Forandring i Skrivemaaden, hvorved man har søgt at give Sproget en mere norsk og med det ældre Sprog mere overeensstemmende Form. Disse Forandringer ere besørgede af Professor Munch, som derfor har ledsaget denne Udgave med en Fortale, hvori han i Korthed angiver den Plan, som herved er fulgt. Bogen er desuden forsynet med Noder til de fleste af Viserne saaledes at disse Noder udgjøre et Anhang med Overskrift: Melodier til „Norske Viser og Stev“, samlede af L. M. Lindemann.

Naar man forestiller sig en Samling af Alt hvad der findes digtet i Folkesproget saavel af bekjendte Forfatteres Arbeider som af gamle eller egentlige Folkesange skulde man vente, at en saadan Samling maatte være saa stor, at der i et Folkeskrift som nærværende kun maatte tænkes paa et Udvalg af de meest alminde-