angaaende Fattige kan man tydelig se, at Stedet maa have ligget ved Byterritoriets nordlige Grændse, ved Lille-Sandvikselv. Stedet eiedes i 1334 af den bergenske Lagmand Endrid Simonssøn. – Det gamle Navn Eiðsvágr, der er fremgaaet af Lokaliteten: et Eid og en Vaag, viser at det er urigtigt, naar det i Berg. Beskriv. antages, at Eidsvaag er en tydsk Forvandskning af Isvaag. – Flóruvágr, nu Florevaag, kan vist ikke, som Sagen mener, udledes af det norrøne flór (Steengulv), „fordi Veien fra Søen til Gaarden var (?) brolagt‚“ men med større Rimelighed af flóra Gen. flóru (Fjøs), der sandsynligvis har været et for Gulathingslagen eget Dialektudtryk. I Sagaerne findes det ikke, og i Lovene, saavidt vides, kun i den ældre Gulathingslov ligesom det ogsaa forekommer i ovenanførte Endrid Simonssøns Testamente, forfattet i Bergen, og foruden i Flóruvágr i følgende Stedsnavne: Florenes i Onarheims Sogn paa Tysnes, Flore i Indviken i Nordfjord og Florøen eller Flora i Kinns Sogn i Søndfjord. I den nuværende Almuedialekt har Ordet antaget Formen „Flór“. Det bruges ikke nordenfor Søndmøre og nok heller ikke østenfor Christianssand. – Hesselberg antager med Sagen, at Gaardsnavnet „Kalfaret“ har sin Oprindelse fra det bibelske “Calvaria.“ Denne Hypothes er udentvivl blottet for al Grund. Snarere kan man antage, at Stedet i ældre Tid har hedt „Kaldfarit“ og at Navnet har Hensyn til Stedets kolde og vindhaarde Beliggenhed – Peters Kirke laa imellem Bua-Almenning og Mariekirke (Bylov. Kap. 8) og ikke som paa Hesselbergs Kart imellem den førstnævnte og Breida-Almenning. Heller ikke fandtes der nogen Almenning imellem Auta- og Nikolai Almenning (l. c.). – Munkabryggja, der fra Vaagen dannede Entreen til Klosteret Munkalif, kan ikke have ligget saa langt ude, som det er anlagt paa Kartet. Snarere maa den lægges ligeoverfor Kommandantboligen og noget udenfor Ny-Almenningen. Et Sagn, som fortæller at der fra Kjælderen under det fjerde Hus udenfor den nævnte Almenning skal gaa en hvælvet Gang op til Klosteret, kan muligens staae i Forbindelse hermed.
Naar Hesselberg sætter Katrine Kirke ved Sandbro, har han Ordene i Haak. Haak. Saga Kap. 333 („han lod gjøre Katrine-
