Hopp til innhold

Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/175

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
171
Norges Historie efter Reformationen.

Betryk; item at han var Hovedmand for den Conduite som Magistraten havde holdt i regard af allerhøistbemeldte E. K. Maj. allernaad. Befaling og min derpaa funderede Ordre, saasom ydermere den af de 16 Mænd og af Stadshauptmanden udi sin Erklæring førende Stiil, ogsaa vel kunde forlede En at soubçonnere eller efter Rapport at troe, at bemeldte Smit den har conciperet; 6) hvorledes jeg i ingen Vished var eller klar kunde see udi de af Smit erholdte Privilegier eller saaledes prætenderte; 7) hvorledes jeg, om ingen Diversion skede, ei kunde forlade mig paa de 16 Mænd, i regard af den fattige Borgerskab, og hvorvidt jeg dem kunde ansee eller bruge, eftersom de ei conform til E. K. Maj.s expresse Befaling af Borgerskabet var udvalgt, og jeg ingen sikker Underretning kunde faa, hvorledes de blev constitueret med videre Reflectioner over adskillige Sager, som ikke ere saa evidente og dog af megen ond Conseqvents for de Fattige og for Vidløftigheds Skyld forbigaaes: – Saa lod jeg, for at komme i vis Erfaring om de 16 Mænd og paaberaabte Privilegiers visse Beskaffenhed og for at ophæve den plaisir at see mig saa klogeligen eluderet overalt hvilket Bergens høie Trang nu ei længere i denne ulykkelige Skjebne kunde tilstede at continueres), ved Stiftamtmanden foranstalte, at Borgermester og Raad med de 16 Mænd dem samtligen hos ham selv, og de 8 Compagnier Borgerskab sig samtligen paa Engen skulde forsamle.

Magistraten med de 16 Mænd remonstrerede jeg mundelig med vigueur forbenævnte deres utilbørlige Forhold, samt videre, at der H. Maj. ved deres allernaad. Anordning udi Litr. C vilde, at Bergens By skulde være som en status ex aristocratia et politia in specie sic dicta mixtus, det syntes at Magistraten eller nogle iblandt dem ville trænge derimod igjemmel med at invertere den ad oligarchiam, og som Assistentsraad Stockfleth blev impatient derover, interromperte han mig og spurgte, ja hvad jeg vilde sige med alt dette, jeg maatte sige hvad jeg da prætenderte for Satisfaction derfor. Jeg svarede, at jeg ei sagde det for at prætendere noget, men for til Overflod justisicere, at jeg derved var foraarsaget og tvungen til den Conduite, som jeg agtede at tage, og at