Hopp til innhold

Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu/9

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
III
Forord.

er den dog hverken den vigtigste eller meest fornødne. Dette er derimod Tilfældet med

2. Den kritiske Afdeling eller en paalidelig Underretning om saavidt muligt ethvert i Norge udkommet Skrift.[1] Hermed haabes en tredobbelt Fordeel opnaaet: Veiledning Opmuntring eller Advarsel for Forfatterne, fornøden Kontrol med Forlæggerne, og Veiledning ved Valget af Bøger for Kjøberne. Skal vore aandige Interesser kunne udvikles i Harmoni med og forholdsviis til de materielle, maa der visselig i Fremtiden føres et andet, stadigere og paalideligere Tilsyn med Litteraturen, end hidtil. Vore Forfattere arbeide og udgive deres Skrifter for en ofte ussel Betaling, fordi Forlæggerne ingen sikker Kundskab have om Arbeidets sande Værd; Venner løfte det siden til Skyerne, eller Fiender fordømme det ubetinget, eller endelig intet Menneske lader en Stavelse høre om Skriftets Værd eller Uværd. Den dygtige Forfatter berøves Modet ved denne Taushed, som han udlægger til sin Skade; han nedlægger Pennen, maaskee til Litteraturens ubodelige Tab; den slette Forfatter faaer nyt Mod ved Tausheden, som han udlægger til sin Fordeel; han skriver fremdeles, og bliver snart en celeber Autor.

Jeg føler imidlertid altfor vel, at Planen, og med den som jeg haaber et Opsving i vort aandige Liv, er lettere at fremstille end at udføre. Det er endog med fuld og klar Bevidsthed om Vanskelighederne og de mulige Skuffelser, at jeg har lagt Haand paa Verket. Men jeg nærer og har gjennem en Række af Aar levet mig ganske ind i den Overbeviisning, at skal norsk Litteratur bestaae, skulle vi ikke ganske gaae under i de saakaldte høiere, kosmopolitiske Eenheder, saa maa Forsøget gjøres, og det paa en saadan Maade, at det ikke i selve Anlægget bærer Spiren til sin egen Undergang, eller i Udførelsen faaer altfor mange ydre,

  1. At ogsaa svensk og dansk Litteratur, ja undtagelsesvis ogsaa det øvrige Udlands, forsaavidt den for os har særlig Interesse, vil blive medtaget, bemærkes til Overflod. Men det bliver naturligviis ganske andre Hensyn, der skulle bevirke disses Omtale.