der igjennem Menneskealdre have samlet Afskrifter, men opsat Udgivelsen, til man kunde antage alle Materialier tilstede, vil Erfaring have viist, ligesom vi i fornødent Fald tilbyde os nærmere at begrunde dette eller optage en muligt endnu hensigtmæssigere Plan. Vi interessere os for Foretagendet for dets egen Skyld, skjønt vi naturligviis ei kunne arbeide uden Godtgjørelse, den vi med fuld Fortrøstning vente af Konge og Storthing, og til at faae et Prøvehefte ud i Verden saa betimeligt før 12te Storthing, at Sagkyndiges Dom om Arbeidet kan blive afgivet, dertil indskrænker sig vort Ønske for Tiden. Vi nedlægge det tillidsfuldt i Direktionens Hænder, da vi vide, at den vil sætte en Glæde i at understøtte et saadant Foretagende, hvis den finder os det voxne.“
Som Svar herpaa havde vi den Glæde at modtage Direktionens Brev af 30te s. M., hvori den melder, at den er villig at tilstaae os en Understøttelse af 175 Spd. til Trykning af et Hefte paa 25 Oktavark af et norsk Diplomatarium, under følgende Betingelser: 1) at dette Hefte ikke blot bliver et Prøvehefte, men selve Værkets blivende første Hefte: 2) at det i Fortalen bemærkes, at Selskabet har bekostet dette Heftes Trykning, og 3) at 10 Exemplarer saavel af dette Hefte som af den vordende Fortsættelse stilles til Selskabets Disposition, eftersom en Portion af Verket er udkommen.
Dette underkastede vi os naturligviis med Glæde; nye særegne Typer til Diplomatariets Trykning ere allerede ankomne, og vi haabe at faae det første Hefte saa betimelig færdigt, at det kan ledsage det underdanigste Andragende om en Sums Opførelse paa Budgettet, som vi til Sommeren agte at indgive. En Deel af Oplaget vil blive omdeelt til Sagkyndige i Ind- og Udland med Anmodning om at tilstille os deres Bemærkninger ved Plan og Udførelse, for at vi kunne sætte den bevilgende Myndighed i Stand til at afgjøre, ikke om et norsk Diplomatarium bør offentlig understøttes, thi derom ville sikkerlig Alle være enige, men om den Prøve, vi have leveret, fortjener Understøttelsen.
Idet vi saaledes foreløbig anbefale dette Foretagende til Venner af Norges Oldtid, benytte vi Leiligheden til ogsaa herigjennem at bede dem, der ere i Besiddelse af Diplomer paa Pergament eller Papir, at udlaane os disse paa ganske kort Tid til Afskrivning. Det er kun ved saadan Bistand, at Diplomatariet kan faae den størst mulige Fuldstændighed, og som oftest er et lidet Brev, som dets Eier anseer for en Ubetydelighed, af overordentligt Værd.
Chr. Lange.