Det er almindelig erkjendt at Nordmanden i det Hele har stor Læselyst, men saa glædeligt dette i mange Henseender maa være, er det dog paa den anden Side klart, at denne Læselyst lettelig kan føre til falsk Oplysning og skadelig Halvkultur, naar man som hidtil lader det læsende Publikum uden Veiledning i Valget af hvad det læser Forlæggere og Boghandlere uden Kontrol med hvad de byde sit Publikum. Ofte ere de sletteste Skrifter de billigste smukkest udstyrede og med størst Ordbram anbefalede, og Erfaring har desværre tilstrækkelig lært, at netop unyttige vildledende eller middelmaadige Arbeider have havt den bedste Afsætning især i Landdistrikterne. Grunden hertil ligger ikke deri, at de, som kjøbe Bøger, med velberaad Hu foretrække de slette for de gode, men deri, at de altfor meget savne Veiledning til Bogkjøb, og en saadan er hidtil ikke forsøgt hos os. Saavel Dagbladene som særegne Tidsskrifter (Vidar, Nor, Litteraturtidenden) have vel indeholdt kritiske Anmeldelser af udkomne Bøger, men de førstnævnte hovedsagelig kun ved given Anledning, uden at have stillet sig det Maal at have Tilsyn med Litteraturen i det Hele, og de sidste have indskrænket sig til at levere vidtløftig Kritik over enkelt Skrift, hvorved den læsende Almeenheds ovenfor paapegede Trang ikke blev afhjulpen.
Men paa den anden Side har den norske Litteratur et saa lidet Publikum, da den paa faa Undtagelser nær maa søge sin hele
