At der i dette Hefte, som dog burde selv i Artiklernes Omfang antyde Udgiverens Plan med Tidsskriftet, er indrømmet Litteratur-Artikkelen et ubetydeligere Rum, end Hensigten for Fremtiden er, har deels sin Grund i den foregaaende Afhandling, der blev længere end man havde formodet, og dog ikke passende kunde fordeles paa to Hefter, deels deri, at Udg. gjerne vilde erfare Landsmænds Dom om hans Plan i det Hele, førend han søgte at vinde de mange forskjellige Medarbeidere, som ville udfordres for at Litteratur-Artikkelen kan blive hvad den bør være.
1. Tidsskrift for den norske Personalhistorie, udgivet af Bernt Moe. Første Række. 1–9 Hefte. Christiania 1840–1846. 581 S. 8vo. med mange Stamtavler. Chr. Schibsted. Subskriptionspriis 1 Spd. 96 ß. – 2den Række. 1 Hefte. Joh. Dahl. 24 ß.
I 7 samfulde Aar har dette Tidsskrift vandret sin stille Gang, uden, saavidt erindres, at nogen offentlig Anbefaling er falden i dets Lod. Det vilde da vistnok være et unødigt Arbeide nu, da dette første Bind snart ikke længere vil være fuldstændigt at erholde, at anmelde det for den litterære Verden, dersom Tidsskriftet hermed var sluttet; men da Udg. med ny Forlægger har begyndt en ny Række, maa et Tilbageblik paa hvad hidtil er præsteret være hensigtsmæssig i flere Henseender.
Allerede ved en anden Anledning (Literaturtid. No. 9) har Anm. paavist slige personalhistoriske Samlingers Vigtighed som Forarbeider for Rigshistorien, og at det Felt, Hr. Moe har valgt, ikke i tilbørlig Grad paaskjønnes af dem, der iøvrigt fatte en Nationalhistories Betydning, og ikke undlade at klage over, at den ikke allerede er skreven. Og dog er det vist nok, at mange nye Lys maa tændes, mange ubetraadte Stier banes, førend et saadant Arbeide kan leveres, passende til Nutidens Fordringer. Et Forarbeide af
