32. Træk af Tragoediens ældste Historie og det græske Theatervæsen, en Sammenstilling og Bearbeidelse af de nyeste Forskningers Resultater paa dette Gebet, ved F. M. Bugge, Rektor. Et Indbydelsesskrivt til Skoleexamen i 1847. Trondhjem 1847. 49 S. 4to. (Ikke i Boghandelen.)
Dette lille Skrivt er en populær Fremstilling af den græske Tragoedies Historie og dens Forholde under dens Blomstringstid i Athen. Det Historiske og Faktiske er, som Forf. siger i Fortalen, øst af nyere Kilder, dog naturligvis med sammenlignende Kritik, hvorimod Anordningen af det Hele saavelsom Ræsonnements og Begrundelse, naar disse ikke tilhøre det rent Historiske, ere selvstændige. „Stenene, jeg har benyttet til min lille Bygning“, siger Forf., Har jeg hentet fra fremmede Oplag – kun en sjelden Gang udhugget dem i selve de gamle Brud –; Tilhugningen, Ordningen og Sammenføiningen er, idetmindste for største Delen, min egen.“ Skriftet gjør saaledes ikke nogen Fordring paa Lærdom, men skal blot “tjene til en belærende Indledning til Læsningen af de græske Tragikere og tillige til en Lektüre, som for den mere Dannede overhovedet ikke er uden al Interesse.“
Skriftet deler sig i 3 Afsnit. Det første (S. 1–4) indeholder nogle indledende Vink angaaende Poesiens Betydning i Grækenland fra de ældste Tider indtil Demokratiets Begyndelse. Forf. dvæler her især ved den inderlige Forbindelse, hvori Poesien, paa Grund af Grækernes ejendommelige Kunstsands, ligefra dens Begyndelse i Grækenland stod med Musiken og Orchestisken. “Paa Grund af denne Kunsternes inderlige Forening var Offentlighed, Tilhørerskab en nødvendig Betingelse, som hørte med til Kunstens fuldkomne Indvielse og Absolution. I en Tid, da Folket i dets Helhed var saaledes gjennemtrængt af Kunstsands, maatte naturligvis en Samling af Tilhørere, der opfattede og delte Kunstnerens Begeistring, være af en uendelig Indflydelse paa selve Kunstens Udvikling og Fuldkommengjørelse. Den aktive Kunst hengav sig til og kastede sig i Armene paa den optagende. Fra begge Sider udgik sympathetiske Strømninger. Hvilken Psyche maatte ikke fremgaa, undfanget i dette Kunstens aandelige Ægteskab?“
