Hopp til innhold

Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu/418

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
404
Norsk Litteratur.

31. Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Kongeriget Norge, i Tidsrummet 1660–1813 til Brug for den Lovstuderende, udtogsviis udg. af J. A. S. Schmidt, Cand. jur. Christiania 1847. I. 1660–1783. 41 Ark. II. 1784–1813. 43 Ark. st. 8vo. Chr. Tønsberg. Med Register. Heft. Subskrpr. 3 Spd. Bogladepr. 4 Spd.

Planen for en Lovsamling kan tænkes forskjellig. Enten kan den være bestemt til at optage enhver Lovbestemmelse af den givne Art, saaledes at den hele Udvikling gjennem Tidens Løb deraf kan overskues, og saaledes at man deraf kan danne sig et Billede af Retstilstanden til hvilkensomhelst given Tid; eller dens Formaal kan være alene at meddele de Lovbestemmelser, der enten udgjøre den for Tiden gjældende Ret, eller dog tjene til directe at supplere og oplyse denne. Begge har sine Fortrin og sine Mangler. I reen videnskabelig Henseende maa dog den første Plan være ubetinget at foretrække, hvortil endvidere kommer, at naar en saadan engang er istandbragt og udarbeidet med Indsigt og Fuldstændighed, beholder den siden sit Værd uforandret, og staaer uafhængig af Lovgivningens senere Udvikling. Paa den anden Side vil saadanne fuldstændige Samlinger blive særdeles voluminøse og kostbare Værker, ubekvemme til daglig Brug, samt vanskelige at blive lokaliseret i. Derimod er en Lovsamling, indrettet efter den sidstnævnte Plan, i Grunden bunden til det Øieblik, da den udkom, og Planen er rokket ved enhver Forandring i Lovgivningen, hvis Samlingen ikke af Kjøberne selv stadig holdes á jour ved at rettes. Imidlertid er den naturligviis langt bekvemmere, kan leveres for en langt billigere Penge, og er for Mange tilstrækkelig. Med en Rescriptsamling stiller imidlertid dette Forhold sig noget anderledes. Som oftest faa disse Kongebud først da sin rette Betydning, naar alle de om samme Materie udgangne haves samlede, da de gjerne er givne for de specielle Tilfælde, og ikke bestemte til at afgjøre nogen Deel af Lovgivningen i dens Heelhed. Derfor gaar det her ikke engang an at udelukke det Ugjældende aldeles, men Udvalget bliver da ogsaa en særdeles vanskelig Sag, naar man vil levere noget ret hensigtsmæssigt.