skriver han (ligeledes per se) fra Kjøbenhavn, have klaget for os, at deres Kjøbmænd og Liggere i Agershuus og Tunsbergs Læn hindres og forurettes i mange Maader mod de Privilegier, Naader og Friheder, som vi og vore Forfædre have undt dem. Man har sagt dem, at vi have gjort Forbud paa ædende Varer og Heste m. v., som dog kun stundom er gjort for 5 eller 6 Aar. Thi ville vi, at de skulle nyde, bruge og beholde alle de Privilegier, som vi og vore Forfædre dem undt have, og naar vi gjøre noget Forbud, skal det ei være gyldigt mod Rostockerne, uden det er viist og oplæst for dem. Han tilføier, at hans Fogder skulle rigtigt betale Kjøbmændene, hvad af dem kjøbes, og forbyder Kjøbstadsmænd og Bønder at gjøre nogen “Upsaat eller Upresning“ mod disse Kjøbmænd og Liggere i nogen Maade. Hans Fogder og Embedsmænd paa Agershuus, Tønsberg, i Vigen og andensteds skulle paasee, at Rostockerne ikke forurettes hverken i det Anførte eller imod de Friheder og Naader, som han nu og hans Forfædre have forundt dem.[1]
Oslo Borgere vare saaledes, uagtet deres smukke nye Privilegier, lige nær, og det synes næsten utroligt, at slig Færd kan have gaaet saa fredeligt hen, at derom Intet forekommer hverken hos Huitfeld eller i de lybske Krøniker, saa at det Hele vilde været aldeles forglemt, hvis ikke Rostockerne endnu med Omhu bevarede deres Stads gamle Frihedsbreve. Nu gik atter 5 Aar hen, neppe dog roligt, da idelige Forviklinger nødvendigviis maatte opstaae; Kongens Lænsmand maatte vel under slige Forholde indskrænke sig til at udjævne Modsigelserne og bilægge Stridighederne enkeltviis og vilkaarligt. Nu foretog Christiern I i første Halvdeel af 1474 sin bekjendte kostbare Reise til Rom, og lod sin ældste Søn Hans, “ret Arving til Norge“, som han alt da skrev sig, reise op til Norge, hvis Rigsraad med god Grund blev utaalmodigt over Kongens uforsvarligt lange Fravær derfra. Her var han i Oslo samlet med det søndenfjeldske Rigsraad, og for dette indkom Byens Borgere med deres gamle Klagemaal over Rostockernes Handel. Som
- ↑ To Originalbreve i Rostocks Arkiv. Nor. III. 3. 59.
