Lispund (en détail), naar de have betalt Told. Her er saaledes anden Gang i samme Sag det norske Rigsraad tilsidesat, Loven overtraadt, og hvad der er det Værste, Norges Gavn og Bedste opofret for Kongens personlige Gjæld til Rostockerne. Man kan let tænke sig, hvad sligt Spil med Regjeringsmyndigheden maatte give Anledning til, men de enkelte Omstændigheder ved de uundgaaelige Kollisioner ere ikke bekjendte. Da der ikke gaves gjældende Privilegier for Rostockerne have baade Borgerne og som det synes Kongens Embedsmænd negtet dem den friere Handel samt Ret til at blive i Byerne om Vinteren; hine derimod have pukket paa Kongens nye Brev, villet tiltrodse sig sin Ret, og gjort Embedsmændene tvivlraadige. Noget maatte saaledes atter gjøres. Oslo Borgerskab sendte om Høsten 1457 sine Sendebud til Kongen, hvem de efter Juul traf i Skara, hvor og Rostocks Kjøbmænd og Kjøbsvende lode møde, og hver af Parterne fremviste for den saaledes ubehagelig overraskede Monark deres af ham udstedte og forseglede, gode og gjæve, men hinanden aldeles modstridende Privilegier. Nordmændenes Brev var det ældste, Rostockernes yngre, men hiint var gyldigt, dette i Formen ugyldigt; hans „elskelige Raadmænd og Borgere i Oslo“ vare hans egne, forurettede Undersaatter; men hans „fromme Kjøbmænd og Kjøbsvende af Rostock“ vare hans alvorlige Kreditorer, hvem han nu engang havde begyndt at betale Rentepengene med Privilegier i Norge. Som han nu stod i det i Søerige, turde han ikke bryde ganske med Nordmændene, især da han havde Rigsraadet hos sig, og da han nu som sædvanligt ikke var ved Penge, kunde han ei heller lade de fromme Kjøbsvende gaae uden Trøst. I denne piinagtige Stilling udstedte han 20 Januar 1458 fra Skara et yderst mærkeligt Brev, som vi ikke kunne undlade at indtage heelt efter Orig. paa Perg. i Rostocks Arkiv.
Wij Crisliern meth gutz nadh Danmarcks Sweriges Norges Wendes oc Gotes konung greue i Oldenborgh oc Delmenhorst kungöre idher wore ælskeliga radhmen oc menighe borghare i Oslo swo oc idher frome köpmen oc köpswena aff Rostok som nw eller annan tiidh meth sin köpmantzskab kunne söghe til Oslo at her for oss oc wort ælskeliga radh aff Norghe j Skare nw vpa sanctorum
