Hopp til innhold

Side:Norsk Retskrivningslære.djvu/32

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


For to Fiender er hele Verden altfor snæver.

e. Udvidede ere saadanne, hvis Dele nærmere bestemmes ved tilføiede Sætninger (Bisætninger)

§. 25. Af Bisætninger d. e. saadanne, som udgjøre Dele af en anden Sætning (Hovedsætningen) ere 3 Slags:

a. De, som staae istedetfor Substantiver — substantiviske — som:

Jeg veed kun (det), at han er rig; men jeg veed ikke (det), hvor viis og dydig han er.

Anm. Substantiviske Bisætninger ere fornemmelig de, som begynde med Conjunctionen at, samt de uligefrem spørgende.

b. De, som staae istedetfor et Adjectiv — adjectiviske — som:

Den Fornærmelse, som er tilgiven, maa være glemt, det er: den tilgivne Fornærmelse o. s. v.

Anm. Adjectiviske Bisætninger ere de, som begynde med relative Pronomina — relative Sætninger — eller saadanne Partikler, der indeholde relative Pronomina, som vise tilbage paa en Nomen eller Pronomen i Hovedsætningen.

c. De, som staae istedenfor Adverbier — adverbialske —, af hvilke der ere mange og mange Slags, som: Naar min Vrede er endt, (da) er min Ven skjændt.

Anm. Disse Bisætninger begynde med forskjellige Conjunctioner, som Tids-, Aarsags-, betingende o. s. v., eftersom Sætningen indeholder en Tidsbestemmelse,