5) De Udtryk: dengang, hvergang, engang m. fl.
lignende.
6) Efterat, naar at er Conjunction og ikke Infinitivets Merke, som: Efterat man har betænkt en Sag, skal man handle; hvad hjælper det at betænke efter at have handlet galt?
§. 23. Før Læren og Skilletegnene fremsættes, er det nødvendigt, at forudskikke nogle Bemerkninger om Sætningerne. Efter Verbets Modus ere Sætningerne:
1) Indicative, som: Et godt Ord finder et godt Sted.
2) Optativiske, som: Herren give dig Styrke!
3) Imperativiske, som: Elsker eders Fiender!
Herhen høre fremdeles:
4) spørgende Sætninger, som igjen kunne være ligefremme eller uligefremme (afhængige).
a. At Sætningen er ligefrem spørgende, kan man i vort Sprog for det Meste see paa Constructionen: Verbet sættes nemlig i den foran Subjectet, undtagen naar et spørgende Pronomen er Subject eller hører til Subjectet, eller og Sætningen begynder med Spørgepartikkelen mon. Exempler:
