64 i TBoMSø Au-P. imellem Sortlandssund og Kvæfj ord, og er et langstrakt, temmelig høit land, der er gjennemsat af eid, der fører over til Sortlandssundet. Vestlig for Kvæfjord med Gullesfjorden og Søredalen naar landet paa grændsen„ mod Hadsel og Sortland herreder en be- tydelig høide. Her er grændsefjeldene Nonstind, MaraftetvÎnd, Skadlatind og Karigýjeld, alle iherredets sydlige del. I den midtre del af herredet vestenfor Godfjord ligger Rørtind. Nordlig paa grændsen mod Dve1—berg herred er fjeldene Ki)makslen, Ravnen og og Svinefoten samt ned mod Kvæfjorden ‘S’andnestind. Denne vestlige,del af herredet er gjennemsat af flere smaa dale og derhos af forskjellige eid, der ligger lavt og fører over til SortlandsSundet og fjordene ved Sortlandssund. Nordligt ligger Myɔ“land.seidet, fra gaarden Myrland til Fur- fjord paa grændsen mellem Sortland og Dverberg herreder, Hogne- jflordeidet gaar fra bunden af Godfjord til Hognefjord, er myrlændt og kun 35 m. høit ved vandskillet. Langvatnseidet gaar fra Gulles- fjord til Sigerfjord, er myrlændt, 28 m. høit ved vandskillet. Kanstadeidet fører fra bunden af Gullesfjord til Kanstadfjorden og er myrlændt og lavt, ca. 60—7O meter over havet; det er om- trent 1O km. langt Landet øst for Kvæfjord med Gullesfjord udgjør den vestlige del af halvøen mellem Vaagsfjord og Tjeldsundet i øst og Kvæfjord med Gullesfjord i vest. Paa denne Strækning ligger sydligt paa grændsen mod Lø- dingen Middagsj7“eld, 635 meter; i den midtre del ligger Nakken og mellem Kvæfjord og Østrefjord ÆengsnesJffeld, 879 meter. GrændSefjeld mod Trondenes er Hun-defleld og længere nord Vete- “fjel(l og Horna. Sydlig for dette sidste ligger Rødberg og mellem Østrefjord og Øisundet Hemme9tad)jeldet. Ogsaa i denne del af herredet er der skar og eid. Skaret Østredal, mellem bunden af Gullesfjord og Fiskefjord, er myrlændt og 58 m. høit ved vandskillet. Eidet ved Gullesflor(l og Fiske- “flord er myrlændt og 77 m. høit ved vandskillet. Fra ‘S’trømmen i Kvæfjord fører en forsænk11ing langs Botn- elven til søndre Storvatn (19O m.) i Trondenes. g Talrige smaa dale fører paa begge sider af Kvæfjord fra høiderne ned mod fjorden. Den del af landet, som ligger nordenfor Østre- fjord og strækker Sig opover mod Kvæfjord kirke, har en mildere karakter, da landet her bestaar af skifere. Af de til herredet hørende mindre øer er Kv(eø og Gapø de største; den første naar en høide af 267 m., Gapø 274 m. Inde i G11llesfjord ligger Forø. Den raa-dende ber gart i Kvæfjord herred er i den sydlige del omkring Gullesfjorden g“ranif. Maaske naar gabbroen eller augit-
