1.YNGEN HERRED. 289 Kyst o g fjorde. Vestlig i herredet gaar ind Uljfsjjordm med Sørjjor(len, hvis samlede længde, regnet fra Lyngstuen i Karlsø, er 68 km. Ulfsfjorden er aldeles ren; derimod findes i Sør- fjordens midtre del mange holmer og skjær. Indløbet til Sør- fjorden er et smalt sund, Strømmen, hvorigjennem strømsætningen er saa strid, at det kun med yderste vanskelighed kan passe11es med baad. En lignende, om end ikke fuldt saa stærk strøm er der tæt ved Sørfjordbotn. Mod øst sender Ulfsfjorden en arm, Kjosen, der er meget trang med meget steile sider; Kjostinderne, Tytebærtind, Fornes- tind, Rødbergtind, Rørnestind og J ertind ligger i høiderne. Lyngenjjord, der fra Lyngstuen har en længde af 9“0 km., gaar i*sine ydre 6O km. næsten nord-syd, hvorimod dens inderste del, Storjfforden, gaar i sydvestlig retning. Lyngenfjorden er aldeles ren lige til Aarøholmen; omkring denne samt i Eidebugten, Pollen og langs det lavland, der ligger mellem disse, findes endel holmer, skjær og grunde. Storfjorden er ren. Fra Lyngenfjord gaar ind to smaa bugter, Eidebugten og Pollen. Kaaj)ord(m gaar fra Lyngenfjord 23 km. i sydøstlig retning. Fjorden er ren, men grund i sin inderste del. Vindforholdene er paa disse fjorde eiendommelige. Medens der paa Ulfsfjorden blæser en storm, kan der paa Lyngenfjorden være blikstille og omvendt. Vinden kan paa forskjellige steder af fjorden falde i modsatte retninger, idet den kastes tilbage fra de omgivende høie og steile fjelde. Pludselige kastevinde er almindelige og gjør seiladsen farlig. Navnlig ved søndenvind ansees Lyngenfjord for amtets farligste farvand. I Kjosen an- retter orkanagtige storme ofte ødelæggelse paa de ved fjorden og paa Lyngseidet liggende gaarde. Om vinteren er sydlige vinde og om sommeren nordlige vinde fremherskende. Det fryser om vinteren indenfor Horsnes. Havne. Sydlig under fastlandet ved Djupv“ik i Lyngen er havn, ligeledes ved Aarøholmen, i Eidebugten, i Pollen og ved Skibotn. Denne sidste er ubeskyttet mod nordenvind. Først i bunden af Ulfsjord ved handelsstedet Jøvik er en ordentlig havn. Man ankrer enten paa 5—6 favne vand lige ud for gaarden, eller ogsaa i den lille bugt vestenfor samme paa 4 favne vand, meget nær under land. J ordsmonnet er mest aur, men ler ligger ofte under. Der er god jord i Lyngen; dog er den tør og trænger mere regn end solskin. Der er meget dyrkbar jord og store, dyrkbare stræk- ninger, saaledes Karnesmyren, ()ksevikmyren, Kvalvikmyren. Det er kun en brøkdel, som er dyrket. Myrer, som tildels er bløde, er ogsaa undergrund. 19 — Tromsø amt. II.
