BALSFJORDEN HERRED. 247 Renbeiter er der omkring Stallovarre og Vi(ljik .— i lierne omkring disse to fjelde, i Postdalen (Varegaska og .4llavaggeË), i Mar- kusdalen og Finneskaret; i Stallovagge, i Vuoksavag()e. 0mkring Tamokpartiet.— i Dopparvagge og ðaC(“evagge, i Tamok- dalen, i høifjeldsskaret mellem Sarrevarre og Gievdnegaissa til Mar- kenesdal, i Markenesdalen. . I Jakopnjargga: i V(evtasgoppe og lierne omkring Maddavarre, Væöervarre og i Stokkevagge. Myr. Fra Takvatn og Fjeldfrøskvatn sydover til Maalselv- dalen er en stor med myrer og vande opfyldt slette, bevokset med furu og birk. Sehnitler skriver i 1743: «Myr er søndenfor Balsfjords søndre botn, kaldet Sørfjord, 8Zs mil lang fra nord i syd og Ve mil bred, meget vaad og sumpig, dog frugtbar paa multer, naar de af de omflyttende svenske østlapper ei nedtrædes.» Ufarbare til alle aarstider er myrene omkring Gaasevatn, Sagelvatn, Ta-kvatn o. fl. Multemyrer findes i bunden af fjorden og ved Sagelvatn, og der sælges endel, 5—1O tønder maaske. Torv bruges i nogen udstrækning, og der er god tilgang paa torv. i Skog. Der er ikke meget furuskog; lidt i bunden af fjorden, tilhørende Sørkjos, men det er ubetydeligt. Der er tilstrækkelig birkeved, og ved sælges ogsaa; ligeledes sælger de noget næver og bark. Skogen tager til. Af en skyldsætningsforretning af 23de august 1723 sees, a-t der dengang var furuskog saa langt ude i fjorden som paa Mid- dagsnes. At Balsfjorden betragtedes som bygdealmenning, sees af denne forretning, i hvilken der staar anført: «Her i denne fjordbotn findes fornøden bygningstømmer, som almuen til deris huusers reparation betjener sig af, og er ellers ingen skouw af betydning, hvilken skouw er boydealminding.» Skogen leverer noget stort tømmer. Der kjøbes bygningstømmer. Der sælges tøndebaand, stav, og som nævnt, næver og bark; der kjøbes bordmaterialier. Middelpris i 1895 pr. meterfavn ved var for birk kr. 6.0(1 -8.00, for or kr. 2.50—3.00. Dele af furuskogen tilhører udenbygds folk og staten.
