MALANGEN HERRED. 235 De øverste dele af fjeldene er golde; men paa de lavere sider og i Skarene er der gode renbeiter, og birken gaar til 4O0 til 46O m. Fra Maarfjeld og nordover mod Malangenfjord er der gode beiter. Halvøen mellem Malangen og Balsfjord har ud- mærkede betingelser for renens trivsel: kjølig havluft, græsbe- voksede lier og snefjelde. Ren kommer hvert aar og gjør ofte skade; Vidderne er smaa. . Myrer. Der er store myrer og gode torvmyrer; saaledes store myrer paa Malangseidet ved Nordbyvatn. Man har begyndt i den senere tid at bruge torv. Multer. I gode aar sælges multer, indtil over 2O tønder; det er især gaardene Havnvaag, Kirkevik, .4ursjjord og Nordjjord- botn. der sælger multer. i Sko g. Der er lidt furuskog paa et par eiendomme: Aurs- fjord og Aursfjordb“otn og omkring Fiskeløsvøtn; et par gaarde har nok til hustømmer; ellers kjøbes dette fra Maalselven eller fra Namsos. Der er adskillig birkeskog, og landet er skogdækket over ganske store strækninger; skogen er noget udhuggen, og der er flækket meget næver. Der er ogsaa— lidt orreskog, samt selje, vidje og rogn. Omkring Nordfjord er der mest birk. Malangseidet er skog- bevokset, hvad der ogsaa er tilfælde med de andre skar mellem Malangen og Balsfjorden. Der er et sagbrug i Aursfjord ved elven, som kommer fra Fiskeløsvøtn. Der kjøbes bygningstømmer og sælges noget brændeved. Der sælges ubetydelig tøndebaand og bark og kjøbes bord. Middel- pris pr. meterfavn ved var i 1895 birk 6—8 kr., or 2.50—3.00. Skogen eies af indenbygdsboende. Fiskerier. Der kommer sild ind til Malangen, og den var tidligere en god sildefjord, en af de bedste i amtet; man ventede silden saa sikkert før, at man satte kreaturer paa for at fodre dem med den sild, man ventede. Sei fiskes i Strømmen iNordfjord; den følger ofte med silden, som undertiden staar saa tæt, at kvindfolkene kaster den op med riven. Der er laks i Maarelven. Elven fra Fiskeløsvøtn, Lakselven havde før lidt laks. Laksefiske har Sørkjosen, Nordby, Nordjffordbotn, Aspenes, Aurs- jfford og Sørelvmoen.
