Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/94

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

AARS’l“II)lCZllNIC2 OG VI—II R I.l(il-Z’l’. 83 kring kl. 8 om aftenen er igjen paa himmelen, ingen nordenvind solens milde varmende straa1ler i N01“dlyS. Nordlys iagttages den t-id, da nætterne er lyse De Aarsagen til nordlysene og alt Stille, der er ingen skyer i sundet, og man føler nu kun natten.§§ jevnligen i Tromsø amt udenfor er til sine t-ider meget pragtfulde. deres egentlige natur er ikke fuldt kjendt, men sandsynligvis er man n11 paa vei til at løse det spørgsmaal, hvad nordlys egentlig er. Nordlysene synes nemlig efter de senere iagttagelSer at have sin aarsag i P“ Þ — — r . Mæl1(V— er få O den af Solpletter og af magnetisk uveir og af nordlys viser sig regelmæssig tiltagende og aftage-nde i en og samme periode paa l l aa“r. l)en nyere theori for nordlysene ant-ager, at solen indsender katodestraaler i verdensrummet, og at disse katodeStraaler giver anledning til nor(llys. Det er vist ved forsøg, at katodeStraaler samn1ensuges og koneentreres mod n1agnetiSke poler, og at de meget lettere formaar at gjennemtrænge luft under magnetisk(1 kræfters indflydelse end ellers. De jordmagnetiske poler sugen- og koneentrerer de fra solen kommende ‘þfiJ:“9—(I1:8Ír:1aler fra flv-(Ër- densrummet ind i at1nosfæren, hvor de bringer luften “ti],„„at foreseere og til;a-t— lyse paa den eiendommel1ge““n1“aa(le, som vi kal- der 1ðrÆvsi.‘ D ff ii- O Dette er i korthed Z;1“(Æf?ɔ.W“— Kr. Ba-Z.“(‘l(1mls theori for 11ord- lyseneS da-nnelse, hvilken theori nærmere skal verifleeres ved de paa fjeldet Haldde i Finmarken l)y00Pe(le 2 observationshuse. I:9ö At solen og dens pletter paa en eller anden maade staar i forbindelse med nordlys og magnetisk uveir, ha-r man længe vidst, men hvorledes sammenhængen er, har altid været en gaade-. Efter nogle mærkelige forandringer i en stor solplet (1ste september l859) skrev astronomen John Hei-s(—hel: -Efterhaanden begyndte der at indløbe efterretninger om stærke nord1ys, som blev seet de nærmest paafølgende nætter. ikke alene paa vore bredder, men iRom, iVestindien, i troperne indtil 18 grader fra ækvato1— (hvor de ellers neppe nogensinde sees); ja, hvad der er endnu n1ærkeligere, i Syd-Amerika og i Au- stralien; i Me1bourne havde man natten til 3dje september det største polarlyS, som havde været seet der. Disse polarlys var ledsagede af usædva-nlig Stærke elektromagnetiske forstyrrelser paa alle kanter af verden. Paa mange steder negtede te1egraflinjerne at gjøre tjeneste; de havde altfor mange af sine egne private depeseher at besørge I Washington og Filadelfia fik te1egrafi- st-erne adskillige stærke stød. I Boston i Amerika fulgte en