64 ’l’R()MS() AMT. ved okSydation af jerngel1alten. Kvartsiten er oftest temmelig glimn1erfattig; undertiden er den farvet graalig-sort af et bitu- n1inøst stof. Foruden underordnet i lerskiferen optræder kvartsiten ogsaa som en egen afdeling, der ovenfor blev betegnet som d. Efter et fund af trilobiten oZem‘fl((—S Kjer“Zji, Linrs. med flere fos- siler (gjort af Min-fZ(1fZ“) ved Stor-Uman, og af en i svensk lapmarken temmelig vidt udbredt hyolithes fra samme Zone som olenelluS (fundet af Se-(11ao):iWa1.s), tør man slutte, at Dividals-gruppen tilhører ældre pri1nordial. Pettersen har fundet et tvivlsomt aftryk af en ()l)()Zl(—S paa Tidnopaktes afheld mod den nordlige Side af Tornetriisk. . BaZ—ïf)“o)“(fgr:(pp1m. Den over Dividalsgruppen l1vilende Bals- fjordgruppe bestaar af bergarter, der er finkornede og halvkry- stallinske. Bergarterne er lerglimmerskifer, en del mørk bituminos skifer med sort streg, kvartsiter, «finstribede ha1a1—dskifere»; tildels forekommer ogsaa indleininger af dolomit. Disse sidste savnes ganske i Dividalsgrnppen, hvis mest karakteristiske led er de matte grønne og røde, tildels lidet skifrige lerskifere. BalSfjord- gruppen er meget mægtig-ere end Dividalsgruppen og tiltager i tykkelse mod vest, medens Dividalsgruppen aftager til denne kant. Nogle n1ægtighe(lsbestemmelser i det indre af amtet giver 5—60O m. for Balsfjordgruppen. Ved Balsfjorden træder —x-— den finstribede haardskifer» og do- lomiten tilbage. “’åLRllgS efter Balsfjorden bygges,» siger Petter- sen, ((afdelingen hyppigt af milde grøn11e, renere kloritiske skifere med tilknytning af lag og lagrækker af mørk, temmelig finkornet kalksten, der her ofte kan optræde i ganske anselig I11ægtlgllO(l. Hertil kommer endvidere indleininger og mægtigere lagrækker af sandstenartede kvartsiter og paa sine steder ogsaa rene sandstene. T rods denne i enkelte retninger noget afvigende petrografiske habitus, la-der det sig dog med bestemthed paavise, at skiferaf- delingen om Balsfjorden ligger ind under den halvkrystallinske afdeling efter de indenfor liggende fastlandsstrøg.» TI’())“.9() glimmen“sk1Zfi““ø-gi-z1pp(Z. Mægtigheden af denne lag- række anslaa1r Pettersen i nogle egne til 125O—-140O m. Berg- a1rterne er tydelig krystallinSke. Man har her mere eller mindre kvartsrig gli1nmerskifer, endvidere en hornblendeSkifer med i11d- leininger af krystallinsk kalksten. De i Tromsø amt optrædende gabl)rofe1ter er: Lyngens g(1bb)“O (.sanssnritgabbro) danner mægtige fjelde paa Lyngshalvoen, fra Balsfjordens bund, .ZVo)“(ZZɔ;j()s, ud til ]‘yngsf11(w. Efter ha-lvøens hele længde ligger høie og spidse tinder, de høieste op til lidt over l9OO m. Gabbrofeltet har en længde af ca. 95 k1n. med en gjennem- snitlig bredde af 1O til lå km.
