GE() I.()GI. li “l R(lI“Z)(lS sysf(1m. (1260 —-1980 m.) Gaissa Nedre (310—470 1n). Heni1uod (630 m.) .7m“a. V iolette skifere, grønne, tætte skifere, kvartsit, faste skifere, violette og brune sandStene, sjelden konglomerat. MagneSiakalksten med muS1igt brud betegnende 3O m. og mere mægtig Kjendt fra RaipaSfjeldene, Reppefjord, Porsanger, LakSefjord, Kvæna-ngen, Divida1en. System Lavere. Glinsende lerSkifere. Laksefjordens tag- Skifere. Glimmerskifer. Kvartsiter med glimmer, neppe nogen tydelig sandsten. Herhen Beskades graflt. Øvre. Tydelige sandstene, gule, røde KvartSiter med glimmer og klorit. Sa11dStenskifer, røde brune. Konglomerat — Kvartskonglomerat; Kautokeino, Balsfjorden. Blandet konglomerat — med granit, trap, kvarts, gneis, dolomit Æ MortenSnes, Sor- holmen. Andoen. Ei-uptiz“er: C—1ranit: Central Finmarkens: Guldgra-niten, (SenjeheStens bry- der gjennem gamle skifere, gjennem 1ste kambriske afdelingl. Sydvarangers mørkrøde granit, Tanagraniten. (;(lbbW)’O og yI’(iI2SZ(’)2, .§“(’lY)(’I2ffI—IJ, oZiv(wsf(W. Senjens gabbro med nikkelho1dig magnetkis, Kvænangens. Altens. KaagenS. Arnøens. Seilandsamfibolit med god gabbro, deri kobberkis. I Langfjordens gabbro magnetkis med nikknel. Gra- nitiske gange i SeilandS og Kvænangens gabbro. Ikke lag(7()ft gfa(“i(a-Zg)—im i I“)id(Zrm1. .—1llm“ium. L(—31’Gt i MaaWlSelven kalkholdig. Skjælmergel Tromsø, Balsfjorden. —— La1gdelt sand og grus med guld i Fi11— markens store elve. Dahlls r(1ip(1.ssy.s-f()m bestaar af brzm(ɔ ski fin-11, .sa)zdsten(1 og kongle- m(*raf(“r. Rimeligvis bør man ikke fra dette udsondre den kul- holdige lerskifer med Sort kalk, som sees nederst i Tvere1vdalen og over grønstenSfeltet iKaafjord. Karakteristisk for raipas- systemet er mægtige, ofte jiu-1“(1—(l(), f(I’”(3(Z()Z())Míff(’]’ med muSligt brud. Lagstil1ingen er ofte steil, og systemet forekommer jevnlig i da dybere indsnit i fjeldlegemet ved fjor(lbu11de og elve. Det 1nae derfor antages at have stor udbredelse under det overliggende gaiss(1system. Raipassystemet er ved Ka.afjorden og Kvænang- fjorden gjennemsat af amfibolrige bergarter. Mægtigl1e(len er van- skelig at beStemme; den turde dog kunne anslaaeS til omkring 15OO à 2000 m.
