NA’I’CHI.I(i BESKAFl-’l-2NIIl-2I). 57 og bot11er; derefter kommer Maalselven herred med 45.1 km.2, Bardo med 34.7 km.2, Skjervø med km.2, Kvænangen med 20.0 km.2, Karlsø med l6.8 km.=’, IbbeStad med 11.l km.2; der- hos er der bræer i TromsøSun(let, Berg, Balsfjord, HilleSø, Tranø og Salangen herreder. .]økelbr(een i Jøkelfjorden i Kvænang-en nær grændsen mod Finmarken er den eneste bræ i Norge, som gaar 11;1—ZHl)—a);(Í;t„ og giver kalvis J1o-ggn“mæng(le. Vistnok er (1Gl:— et par bræeri -’I’î-Eø’‘í1Îmt“ *o‘g Nordlands amt, der næsten naar til eller netop til havet, men større mængder kalvis udsender de neppe. Jøkel- bræen ligger omtrent paa 7OÓ 7‘ nordlig bredde i Jøkelfjorden, idet den udfylder den inderste botn i denne fjord. Selv midt paa sommeren sender den isstykker ud gjennem fjorden. I)enne bræ er (§l, idet den er delt i et øvre og et nedre parti. Ifra det øvre parti falder ismasserne paa det ne(lre, og dette danner da igjen en bræ, hvorfra de isstykker kommer, som svømmer ud gjennem fjorden. Disse isstykker, der i regelen ikke naar en større høide over vandet end en baad, dannes ikke paa samme maade som isbjergene. J§sty.kkerne fra-,Iøkelbræen falder ligetil fra den lodrette kant, hvormed bræen e11der, ud i å-.„ “harÊt. Dette fald synes at gaa for sig paa den maade, æ?ËÊle †x9—- øvre pa-rtier af den steile kant bevæger sig med større ha.stighed end de nedre partier, saaledes at den steile kant kommer til at helde forover, og den øvre del af Væggen falder da direkte ned i fjorden. Isstykkerne driver undertiden helt ud til øen Spilderen, der ligger omtrent 2I‘Z2 geografisk mil borte, ja undertiden naar de til Rødø, 4 geografiske mil i Kvænangfjorden, men om som- meren kommer de i regelen ikke ud af selve Jøkelfjorden. Foran bræen, dog ikke umiddelbart foran, har der dannet sig en moræne, der som en halvø stikker op af fjorden. Paa et a-f de i fjorden svømmende isstykker er iagttaget et stykke gabbro, saa- ledes at en tra1nsport af stene ved svømmende is fra bra-Her endnu finder sted i de norske fjorde, endskjønt de smaa kvantiteter, hvorom her kan blive tale, er uden betydning sammenlignet med de transporter af sten, som er foregaaet paa denne maade i svunden tid. Det blev berettet, at denne bræ om vinteren slog sprækker i isen, derved at isstykkerne faldt ned fra den. Idet disse isStykker falder direkte i havet, hænder det, at de i faldet slaar ihjel de havdyr, som befinder sig ved bræens fod; man har saaledes eksempler paa, at torsk og Sil(l og sei, som i stimer har søgt under bræén, er blevet slaaet ihjel af de nedfalden(le iSstvkker. Imellem ]‘yng(1“.v høie fjelde ligger bræer, der kommer ned mod havet, og en af bræerne, ‘Str:1p11“bm11w, der nordenfor Lyngs- eidet søger ned i en botnformet dal, naar saa— langt ned, at den kun ligger l0 meter over havet
