I—IISTORIE. 583 Flere af de brandskattede sees at have været fra Senjen. Enkelte mistede alt, hvad de eiede, men fik en del tilbage; hos nogle er det indbo og løsøre, hvorpaa der lagdes beslag, hos andre jægter og fiskevarer. I Tromsø amt og i den nordlige del af Nordlands amt synes især konfiskationerne at have fundet sted. Foruden præsterne og erkebiskopens sædesvende synes ogsaa nordlandsskipperne at have maattet holde for. Længere ud i aarhundredet førtes den i flere henseender skjæbnesvangre syvaarskrig. Nordland og Finmarken saavelsom større dele af det øvrige Trondhjems stift var netop ikke dansk- sindede; dertil var begivenhederne fra den første halvdel af aar- hundredet i altfor friskt minde. Da den svenske høvedsmand Claude Collart 1564 erobrede Trondhjem og omliggende distrikter, reiste to nordmænd, Peder paa Egge og Kristofer Henrikssøn opover til Nordland og Finmarken, hvor de i selskab med adelsmanden Axel (åyntelsberg paa Torget tingede med befolkningen og over-talte dem til at give sig under svensk herredømme. Danske mænd, som fandtes deroppe, blev efter Kristofer Henrikssøns raad som fanger sendte til Trondhjem til den svenske befalingsmand, og i brevet, som fulgte med dem, siges der om dem: «Gjerne vil vi ikke have juten igjen, som til Eders Strenghed blev forskikket.» De to mænds overtalelser formaaede befolkningen heroppe til at underkaste sig svensk overherredømme uden modsta-nd. Men alle- rede samme aar blev Trondhjem tagen tilbage af Erik Munk, der udrustedes af den bergenske lensherre Erik Rosenkrans. Til Nordland sendte Erik Munk Bergens 1agmand Mads Størssøn med skibet «Aarhanen» og to skjærbaade for at tugte de frafa1dne nordlændinger og især tage sig af Axel Gyntelsberg. Der blev holdt et hyldingsting paa Steigen, hvor der atter blev aflagt troskabsed til kong Fredrik. Der berettes intet om indfald af fiender i de nordligste landsdele, ligesom man vel heller ikke er gaaet strengt tilverks mod de frafaldne nord- lændinger. “ “ Som fra andre kanter af landet hørtes ogsaa her høilydte klager fra befolkningen over det tryk, som fogder og andre be- tjente øvede. «Den norske So», et i det 16de aarhundrede for- fattet skrift om forholdene i Norge, siger, at «fogderne er store tyranner, enten de saa er kongelige eller adelens, kaster had paa mangen fattig mand. Har han en god gaard, jager de ham af hans gaard, tager gaver og giver gaarden til en anden.=1 «Fogdernes tjenere forholder sig værre end ravne; naar de ud- sendes at kræve landskylden, tyranniserer de og horer.» Og den gamle slotspræst Absalon Pedersen i Bergen siger, at datidens «fogder nordenfjelds i Bergen og i Trondhjems stift har sat dem høit op og holdet sig ligesom herremænd og klædt sig i fløiel,
