H1sTomE. . 579 Bjarkø. Den sorte død, som netop rasede i landet, hindrede Magnus i straks at føre krig; men det følgende aar gjorde han et tog ind i Ingermanland, medens russerne derpaa gjorde indfald i Finland. Vistnok blev der saa sluttet fred, som varede i længere tid, indtil det under Olav Haakonssøns regjering i 1385 heder, at «ruSseme kom ind i det nordlige Norge og dræbte mange mænd, men bort- førte kvinder og børn og ranede penge.» At dette indfald vilde ske, derom havde man iforveien kundskab. I en forordning, som Olav udgav i 1384, forbød han nemlig folk i Nordland og Fin- marken at reise til fjernere byer for at afsætte sine fiskevarer. De skulde kun reise til kjøbstevnet i Vaagen i Lofoten og ikke længere. Som grund for denne bestemmelse angiver han, at «kareler og russere har opsagt freden med Norges mænd». Det blev derfor nødvendigt at være tilstede i distriktet, hvis indfald skede. Den, som handlede mod kongens bud i denne sag, skulde tiltales for landsforræderi. Hvilke andre forholdsregler der er taget, vides ikke Men de russiske indfald standser for en tid indtil 142O, da folk i Nordland og Finmarken sendte følgende klagebrev til Norges daværende konge, Erik af Pommern: «Vor naadige og høibaarne fyrste herre Erik hilser alle, som bor paa Haalogaland, kjærlig og med Gud, kundgjørende, at vi beklager den vaade, hvori vi staar for russers og hedningers skyld, da de længe har gjort grov skade og længe vil gjøre det, da vi formedelst vor fattigdoms skyld ei længer formaar at verge os, hvis ikke Gud og Eders naade kommer os til hjælp, fordi vi maa ligge ude i orlog baade vinter og sommer. Ingen hjælp har vi uden den fattige almue og enkelte ombudsmænd. Heller ikke vil de holde nogen stilstand med os, og iden gode dag og fred (ɔ: stilstand), de havde sluttet med Eders naade, slog de ned Eders folk og fangede og bortførte kvinder og gjorde stor skade. Vi haaber til Gud, at Eders fattige almue paa Eders vegne vel maa have hevnet sig for den skade, de gjorde.» — Samtidig med brevet sendtes to lendermænd, der skulde tale nordlændingernes sag. 24 aar senere kom karelerne atter ind i det nordlige Norge paa røvertog. Nordmænd og svensker gjorde da i forening et tog til Hvidehavet og Dvina; men det løb ikke heldigt af. Hermed-ophør-er den røxersl;g streiftog, som i henved to hun- dred“e aargfandt sted ind over det nordlige Norges grændser. Sæd- vanligt gik disse streiftog ud over norsk Finmarken, enkelte gange over det nordlige af Tromsø amt, og saavidt det af for- haandenværende kilder kan sees, et par gange ogsaa over det sydlige af amtet. Ofte gik der længere tid — 2O — 30 aar — mellem hver gang ransmændene viste sig. Nogen ordentlig krigs- førelse var det ikke, og ofte var det kun plyndrerie1— paa Skatte- kræverne med følge. Ikke heller satte banderne sig fast hverken
