HISTORlE. 575 sundet i Lofoten. Ogsaa her var sagen afvist, fordi, som Eystein sagde, sag mod en lendermand kun kunde paakjendes paa fyl- kesthinget. Nu blev ogsaa sagen afvist paa Trondenes thing, da Eystein tog sagen paa sig, og sag imellem konger kunde kun afgjøres paa et lagthing, og det nærmeste lagthing var dengang Frostathing. Kongerne med sit følge drog atter sydover, og først- det næste aar blev sagen afgjort. Kong Eystein —byggede den første kirke paa Trondenes, mens kong Sigurd var paa Jorsalfærd; ved den bekjendte mandjevning mellem kongerne udtalte Eystein: « Paa Trondenes lod jeg bygge en kirke og lagde gods til den; ogsaa der vil man mindes, at Eystein var konge i Norge.» Den nuværende ærværdige kirke paa Trondenes, der hidrø- rer fra middelalderen, er noget ngre og formentlig opført i den første halvdel af det følgende aarhundrede Ved Sigurd Jorsalfarers død begyndte borgerkrige, der med længere eller kortere mellemrum rasede i 110 aar. Magnus, Sigurd Jorsalfarers søn, der var bleven konge efter faderen, blev fangen af sin farbroder Harald Gille, blindet og lemlæstet og sat i kloster paa Nidarholm. Sigurd Slembe tog ham ud af klostret, og efter flere feider kom Magnus atter op til Bjarkø, men som en ussel flygtning, og blev der vinteren over hos Vidkunn, som da maa have været en gammel mand. Sigurd Slembe sænkede sit skib ned i Øgsfjorden, østlig-t paa Hinnøen, og skjulte sig i en hule i Gluvrefjorden, maaske Gullesfjord. Det heder, at Sigurd boede her langt inde i fjorden i en hule med 20 mand, og“videre, at Sigurd lod finnerne øre to skuder inde i fjorden, hvilke var sammenbundne med dyresener uden søm, og vidjer istedetfor knæer; paa hver farkost var 12 mand. Sigurd var hos finnerne, da de gjorde skuderne, og finnerne havde godt øl, hvor- med de bevertede Sigurd. Ifølge den saakaldte utfarebalk i landsloven havde i middel- alderen Haalogaland ligesom Norges øvrige landskaber vær-nepligt. Det havde at udruste l3 ledingsskibe, deraf 6 fra det nordlige distrikt, som tillige «havde vardehold mod øster» ɔ: skulde værge grændsen mod indfald af de halvvilde kareler, der af og til som røverhorder streifede ind over grændsen. Enhver høvding havde desuden et eller flere ledingsskibe, hvormed han mødte frem, naar leding var opbudt. I Sverres tid, da Magnus Erlingssøns magt dalede mere og mere, havde i Bjarkø den 18—aarige Vidkunn Erling.s-søn, som var sønnesøn af Vidkunn Jonssøn, taget arv efter sin fader, Erling i Bjarkø. Han var Magnus Erlingssøns mand, og da det spurg- tes, at kong Sverre havde sendt sin lendermand Torgils opover til Finmarken for der at indkræve skatten, passede Vidkunn ham
