NA’I’UlII‘IG BESKAFl-’liNHEI). 45 Ogsaa mellem Gi“(1f(mg(w og .Lae:(mgm er halvøen høi; den naar i Sfo);fjel(l 1286 m. Mod øst ligger indenfor Lavangsbotn iSoleret Spaml.9tin(leme, der naar 1499 m. L(IIl(Z(’f mellem L(u?(mgm i sy(Z:“(‘sf, S(lZ(Ill(]()I1 —in()1“(le:est()g S(Zl(mgs- (l(:len. i øst har en række af høie fjeld; sydligst J[elk(3fj(—l(l, der- efter Snm“k(w mellem Salangsdal, Spandsda1l og det lave eid, der fra Lavangen fører over til bunden af Sa-langen. Paa halvøen mellem Salangen og Lavangen naar R(’lÏ(flí)l(Z(’I)l 1291 m. SalangSdalen gaar først i nordlig retning, og i sin nedre del i nordvest1lig og vestlig retning. Fra dens midtre del fører en forsænkning over til Bar(lo(lalen. l’V(?(Z S(1l(mgs“(l((l(—is og ]1’()brygg(m i sy(l, Z3(l)’(Y()(Z(lZ(’Il i øst og AmfsZ—(4f1? med .R()iS’(?)ltZ)—())’(Z(Z)l i nord udSkilles en stor firkantet Stræk- ning af fastlan(let. De høieste fjeld ha-r her paa flere steder alpeformer. I HjPl“f(i)t(]BiI2 omtrent i de mi(ltre dele naaes den største høide med l386 m. Sydostlig for Hjertti11(len ligger Al(Zgrz(pZ)en— mellem Bardoelv og Sammes bielv, Skoelv. Store .4la naar 1257 m. Nord- vest for Hjerttinden ligger høie fjeld langs GumpeelvenS og Skø- eIvens dalfører, hvilke har afløb til ReiSe11. Vestenfor Skøelven, imellem denne og Solbergfjord naar Bra-tingen 109O m. Mod nord- ost gaar den her omhandlede fjeldstrækning over i lavere aas- (lrag ned mod Andsvatns bassin, og Sydvestlig sænker landet sig mod Salangselv og Sagfjord. Sydvestlig nord for Salangen naar IV’(:ksfiml(n l22O m. Ved 1*lIl(Y.9l’(Il“IJ—G .fö)—“s(P“k1eing i syd og J[(l(lZS(’ZI?(Z(tl()IJ og JI(l(lþ9(“ZI’— (jOl’(Z(W i øst afskjæreS atter en fjeldstrækning, der yderligere er (lelt ved forsænkninger, som Finfjor(lvatn og Rosfjord. In1elle1n AndSvatn og Maalselven ligger sydlig .“IYlW(l-SZj6Z(Z(9ff 64O m. høit. Norden.for Andsfjeldet ligger myrlændt lavland med aaser, der mod vest og nord naar frem til Sørreisen og til Fin- fjordvatän og mod øst ned til Maalselven. Nor(lligere efter den store halvø mellem Maalselvfjorden og Gisundet er atter høit lan(l. Ved Rosfjord, der fra Malangen gaar ind i Sy(l1ig retning, og det lave eid (47 m.), der fra Ros- fjordbunden fører over til Finfjordvatn, er dette høie la-nd atter delt. Østlig ligger Ír(lSb)’ll)l(’)lS vilde .O’(Zl(l, som stiger op langs Maalselven til høie alpeformede tinder, der i 1S‘z(lt-in-(l naar l255 m. Vestligere ligger þY(lg()lîf“)“(’Z(Y(ff langs Rosfjorden. Mellem Rosfjord og GiSun(l er landet noget mildere for- met; det naar sin største høide i Ki.vt(7()“el‘l, 1002 m., hvilket har navn af sin kist1eformede top. Mod nord falder Kistefjeldet af mod det lave Rosfjordei(l, der fra Rosfjor(l fører over til Gisund. Halvøens nordlige del fra Rosfjordeid nordover har lavere fjeld, med største høider op til 627 m. I)en afsluttes herved Rø(ll)m-g og .—lgl(1pm)c-(1.
