Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/54

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

NA’I’lYRI.IG Bl-ZSliAFl-’l-JNIlEI). 43 l)en nordlige del af øen er i det hele lavere; her ligger Jfr- bm“(( og ]’l’O—G)M(I(IZ(’)J op til eirea (i0O m. H(1lgø, der ligger i Helgofjor(len, har i den sydostlige del toppen [mI(Zrl1yI1—lubben. I*’(mm; har i det hele temmelig jevne kyStlinjer. Den eneste fjord er SkíZ)—SZZ)—())’(Y(W, der fra den østlige side gaar ind i sydlig retning. Denne fortsætter i Sd’íJ)8(jO)’(Y(Z(lZ(’M, der i sydlig retning som et aabent dalføre gaar over i et ca. 2OO m. høit fjel(lskar, der mellem Ï?(IItff]2(I(’ll og l‘,(l]tkf-(:f(’]l fører over til øens sydlige side. Fra bunden af Skibsfjor(len fører S,1“il).îZjOl‘(Jt’;(](’f over til Hamre ved øens sydvestlige side, og længere nord det lave lV(l]1)1(’]’1’l.(Z i østvestlig retning tvertover oen. Ved disse to eid er øen skilt i tre dele. Vantinden naar l037 m., Vankisten er noget lavere. Landet omkring Kl-(1M;j(eîff(W mellem begge ei(lerne danner et lavere, mildt formet drag, der med sin bolgeformede ryg naar en høide af omkring 475 m. Landet omkring ’I’o)“sc.—(1((g nordenfor Vannereidet naar 1ne(l.de høieste toppe antagelig omkring 475 m. Til Vannø føres renen paa baad, ligesaa over GrøtSun(l. Til Vannø kom renen saa tidlig som til Reinø, nemlig i 18äl5. I)er er omkring 5OO ren paa Vannø. De blir der hele aaret rundt. Man antager, at der ogsaa tidligere har været finner der. ÄV()l’((ftlj]Z() er en vild O langt ude mod havet med høie toppe. Nordligst ligger Fe1gZ“sk(1g(1n, i den midtre del I‘’a1gl11k(1ll(W og sydligst GaZt(w. .—lrm1 skilles ved Kaagsund fra Kaagen, ved Løksund fra Løkø og fra Fuglø ved FugløSund. Der er vilde fjelde, hvis høieste toppe R(økr-ikfimI. Iïil“k(’Il(’Sfl.)lIZ og St’(II’ffZJ“)2(Z naar omkring 109O m. En større fjord, Z1(Ill(1Z)“Ol’(Z, gaar ind fra sydsiden. Øen er delvis bygget af gabbro. Løk11cw, der er skilt fra Arnøen ved Løks1111(l, bestaar i den vestlige og midtre del af gabbrobergarter. r8‘ZZ).(’I’l’ø har lave aaser; den naar i Tl’()Z(”íIl(J(W sin største høide 254 m. ]IV(l(lgI’I2 er en vild gabbro-ø med høie og spidse tinder. ÄV(M’(Jl’(’ h’(1agtimI naar l208 m. Vestlig for Kaagen ligger I—’(H—lei-ø, skilt fra denne ved ]x)’“f- m(mgen. [’løm, hvis høieste top kaldes (’l(1fiml(w, skilles ved ]1’()t.Wm(f fra fastlandet. I og ved Kvænangfjord ligger flere ret betydelige øer: H(IlIÄ’ø, en 470 m. høi fjeldø, Il)(l(Z() og b)n“l(lm-en er gneisoe1—. medens Skorpen er en skiferø.