?)26 ’l’ROMSØ AMT. l)it Held du aldrig savne I Storm og Bolgers l)yst. Du Fortids Heltes Navne. l)u Nutids Pry(l og Lyst Som man ser, gaar digterens ønske ikke videre end til at udtale haabet om, at dampskibet skulde gaa frem og tilbage fra vaar til dunkle høst; tanken om, at dampbaaden ogsaa skulde kunne gaa om vinteren, var ikke kommet op endnu. Folk kunde vistnok Skatte dampskibet som befordringsmiddel, men man benyttede sig i de første aar ikke meget af det, og naar saa skede, var det tildels med uro og ængstelse, idet man ikke havde fuld tillid til et fartøi, som gik mod vind og strøn1. I en henseende var dampfarten, da den havde været i gang et par aar, ikke populær hos de i fiskerierne interesserede per- soner. Det hed nemlig, at det mindre udbytte af lofotfisket skyldtes dampskibet, idet hjulene skræmte fisken, og at denne paa grund af den udkastede sod og a-ske skulde sky bankerne. Denne uvilje mod dampskibet var, under daarligt fiske, i stadigt stigende, og resulterede i forestillinger om at bevirke farten standset i den tid, lofotfisket foregik, hvad der ogsaa skede i Lofote11. Fartøiets, Prinds Gustavs, rute var ordnet saa-le(les: Om foraaret, l5de marts, begyndte farten, og vedligeholdtes til slut- ningen af september, med afgang fra Trondhjem hver 3dje uge. Den lange kyststrækning mellem Kristianssand og Trondhjem laa fremdeles, efterat nordlandsfarten var begyndt, uberørt af damp, nemlig til 1841, da dampskibet —Ë(Nordcap— blev sat i rute mellem Kristianssand og Trondhjem. Dampskibet gîk, som berørt, i de første 9 aar hver 3dje uge fra l5de marts til slutning af september; farten blev efter- haanden udvidet. I 1847—-5O var der 1l ture aarlig, fra 1851—55 gik vekselvis dampskibene « Prinds Gustav » og 1(Kronprinds Carl » 16 ture aarlig. Aaret 1853 var mærkeligt i dampskibshistorien, for- saavidtsom den tilbagestaaende del af kysten, mellem Hammer- fest og Vadsø, da blev indtaget som s1utningsleddet i den store forbindelseskjæde, idet ä(Gyller» blev sat i rute paa denne stræk- ning. Fra l856—58 blev farten udvidet fra midt i februar til oktobers udgang til 29 ture, indtil den fra begyndelsen af l859 blev udvidet til hver uge det hele aar. I aaret 1865 overtoges dampskibsfarte11 paa Nordland og Finmarken af de bergenske og nordenfjeldske dampskibsselskaber, og den har senere udviklet sig saaledes, at der 1891 med dampski- bene befordredes post 3 gange ugentlig mellem Trondhjem-—Bodø -Tromsø-Hammerfest samt Vardø og Vadsø næsten hele aaret rundt. Senere underholdtes, ved hjælp af statsbidrag, lokalskibe paa fjordene i Senjen og Tromsø, saa at de fleste postanstalter
