NATURl.IG BESKAFFl-2NHED. 4l gaar ved sin indre afslutning under Skamtindernes nordlige af- l1æng i vestlig retning ned til gaarden Rækvik ved øens vestlige side. Herved skilles Tromti11(lerne fra Skamtinderne. TI’())ltf’f)l(Z6’)’“ll(3 langs øens vestlige side naar antagelig op imod 950 meter. Sk(unt-in(ieme har langs Ersfjorden steile, utilgjængelige styrt- ni11ger og en række vakre, alpeformede tinder. Mod øst gaar fjeldet over i b’laamamlen, der mod det indre af Kalfjorden naar op til en høide af 105O m.; det er Kvaløens høieste top. Øens nordøstlige del er landet fra Ka-lfjordeidet nordover til Kvalsund. Fra ](t’(lU’).()“l’(Z(’l.(Z(’I( nordover til Z‘Ýílll’ik(*Zl?(?)l og det høifjelds- pas, der herfra fører over til Kalfjordens sidefjord, Lgfjo)“d, er fjeldet sa-mmenhængende, ensfor1net høifjeld med en bred, bølgeformet ryg, der naar en høide af omkring 89O m. Fra Finvikelven nordover aftager høiden. Fra bre(lt, I11yl’læ11dt lavland hæver sig mildt formede aaSdrag med høi(ler omkring 47O m. Aasdra-get østenfor Strømseidet er bygget af lagdelte, yngre bergarter. Ellers bestaar Kvaløen af gneis, granit, glimmergneis. hornblendegneis, stribet amfibolit og di0ritisk sten. Om Kvaløens nordlige del skriver L()Opold von Bra-h, at her er fjeldene igjen næsten helt som Senjens horn, kun mindre høie, men forøvrigt ligesaa isolerede og ligesaa spidse og skarpe i luften. Det er mærkeligt, siger han, fra fastlan(let at se, hvorledes disse spidser stiger op over Tron1søs krat; man tror at se Wet- terhørner og Sehreekhorn, som de med sine istinder staar op over Haslithals grønne skraaninger. Hil(e.sø er en lav ø, bygget af rød, glimmerfattig gra1nit, der veksler med amfibolit. Vestenfor Kvalø udenfor ErSfjord ligger de to smaa, men temmelig høie øer, Sessø og Ha((j(1. Sydligere ligger Tz(s(1 ved Katfjordens munding; den er bygget af gneis-granit. Tusøens gamle navn var þy(Tingsey. Den høie Vengsø paa nordsiden af Kvalø bestaar af gneis- granit. Den lille, lave Ljøsø er ved et trangt sund skilt fra Vengso; den er bygget af gneis granit. Tromsø naar sin største høide med l46 m. Det er en om sommeren grøn, kratbevokset ø med milde former. Den omtrent 3O km. lange .R(’l-Hø er høiest i den sydlige del med største høi(le, circa 940 m., i ]1311im.ska)“sfind()me. Til Reinø kom svenske finner i l845; maaske har de været der før.
