Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/500

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

BEFOLKNlN(3. 489 Tromsø amt mindre fremtrædende; nn, ll, dd har en udtale med en i-lyd, f. eks. i bjøm2. Lyden for sj og skj lyder ens; rn i enden af stavelser bevares eller gaar over til m1, eller de indtar en mellemsti1ling, f. eks. hov-n eller hom2, korn eller konn. Ro blir til r, som garðr (gaard) blir til gav-, og rt udtales almindelig uden sammenblanding, f. eks. i saa-rt. I)en sidste konsonant i ml, ld, som i land. udtales ikke. Pronomenet det heder de, flertalspronomenet de heder (l(Pm- baade som subjekt og i afhængighedsform. Præpositionerne gjen- nem og mellem mister som i vestlandsk sit m i enden og faar formen jøna og mylla. Substantivernes flertalsendelse er almindelig uden r, f. eks. hesta for hestar. De svage hunkjønsord faar somi de fleste maal paa Vestlandet kun e, Som æ:isa, l(jølla heder i flertal vise, bjølle. medens de i søndre Helgeland beholder sit r, vis-ar, lgjøllar. De ord, som har omlyd i flertal, som ku, bok, rot, faar ogsaa r i flertal, kjy-r, bøkr, røtr-r, men i den bestemte form er det tildels borte, f. eks. røtfn (rødderne). De stærke hunkjønsord har i nominativ a, Wc:isa. I bestemt flertal er endelserne an, en. Ogsaa intetkjønsord har i den be- stemte form i flertal an, f. eks. husan (husene). Dativ findes ikke i Tromsø amt, og i det hele ikke søndenfor Vestfjorden. De svage a-verber, som kasta, har præsens a, kasfa, men nordenfor midten af Tromsø amt e, kaste Af i-verberne har man sædvanlig nutidsform e, f. eks. k;jemee (kjender). I)e stærke verber har i participium endelser med e, f. eks. springe .“ parti- cipier med a i rodstavelsen findes, f. eks. grave (gravet). FoIketaI l89l. Ved den almindelige folketælling 1ste januar 1891 var i Tromsø amt den hjemmehørende folkemængde ialt ö5125, hvoraf mandkjøn 332 755 og kvindekjøn 32 370, og den tilstedeværende folkemængde 65 OO9, hvoraf 1nandkjøn 332 66O og kvindekjøn 32 349. Den beregnede folkemængde i amtet udgjorde 1ste januar 1897 7O 5OO individer, hvoraf 64 40O i bygderne og 610O i Tromsø by. I amtets lan(lrlist)“ikter var i 1891 den hjemmehørende folkemængde 59125 og i byen 6000. Af den tilstedeværende folkemængde var i landdistrikterne 58 938 og i byen 6071. Ved den kommunale tælling i Oktober l896 fandtes Tromsøs befolkning at være 6 082. Amtets fladeindho1d udgjør-, som før omtalt, 26 246.1O km.2 land og 535.59 km.2 ferskvand, og der kommer gjennemsnitlig 2.53 indbyggere paa hver km.2 land i det hele. I land(listrik- terne gjennemsnitlig 2.3O indbyggere pr. km.=’, i bydistriktet 9523.81 indbyggere pr. km.2 land.