468 T li()MSø Ax1T. og brændevin. Men naar kvelden kom, var jægten som regel paa «Skorerne» —— Saa langt op, at hverken Storflo eller springflo kunde naa den, og der skulde den staa til næste vaar. Ved opsætningen brugtes taljer og gangspil. Af og til lod man jægten ligge paa havnen om vinteren; men da satte der sig ofte orm i træet og ødelagde det. Foruden de jægter, der hørte hjemme i amtet, kom der tillige hver sommer jægter opover fra Trondhjem. Disse tilhørte de saakaldte trondhjemsborgere, der var bosatte i Trondhjem, hvor de havde løst borgerbrev og dermed faaet ret til at drive handel paa Nord- land. Rettigheden var knyttet til bestemte pladse i hver bygd, det saakaldte borgerleie eller kræmmerleie, hvor trondhjemsjægten blev liggende en tre maaneders tid hver sommer og kjøbte fiske- varer, som betalteS med kornvarer, kolonial— og manufakturvarer. Trondhjemsborgeren havde ofte sin hustru og sine børn med, og disse holdt da til paa jægten, konen hjalp manden med handelen, børnene legede paa dækket eller i1and. Naar saa høsten kom, drog jægten med sin besætning atter sydover til Trondhjem. Flere af disse borgere slog sig ned i Nordlandene og blev gjæst- givere og handelsmænd. Flere af de nordlandske handelsmænd stammer fra dem. Denne slags handel, som foregik ved trond- hjemsjægter, er saavidt vides nu aldeles ophørt. . N(ËY(U311Ö8j æsernes Iåîdïe891?1—ÊËs1118P0rI1fÆtøîøn-.f9:—u0x6JɔÐå&ä hal-1J—ìelËn-;paaÎB“ergen er forbi-. Dampskibene farer nu i hver fjord jup- og hver vig og fører varer sydover og nordover til og fra Bergen. Af og til kan man nu tildags se en dampbaad komme slæbende med en gammel jægt, der er lastet med fiskevarer; men den svære mast og det store raaseil er forsvundne, og den slæbes afsted som en almindelig lastepram. Kun sjelden sees nu jægten paa Ber- gens vaag, og paa de nordlandske handelssteder ligger nu sjelden en jægt nede paa havnen som et minde om fortiden, da detslags fartøier besørgede al handelsforbindelse mellem Bergen og det fjerne Nord1and. Nu bruges den kun til transport at træ- materialer fra Namdalen og fra distrikterne omkring Trondhjems- fjorden, og snart vil den vel nu i dampens tid blive overflødig ogsaa i det slags fart. Leopold von B—u(ïh omtaler besværligheden ved bergensfarten fra Tromsø amt: «I 1807 var jægten i Skjervø ladet, men den manglede mandskab, og det var heller intet mandskab at opdrive. Endnu mindre en styrmand, som maatte være nøie kjendt paa disse klippefulde 200 mil til Bergen, hvis man ikke skulde ud- sætte sig for den øiensynligste fare. Jægten kan nu ikke gaa til Bergen, man maa losse fisken ud igjen, og den hele egn maa give afkald paa provisioner og kornvarer, som de ventede med denne jægt fra Bergen.
