o1Z.(‘—1‘“” iiii ’l’R()MSO AM’I’. I—lier næst Skal skrifa nockud af Eyum fyrer Noreigi: I)essar eru Eyar fyrer Halogalande. Næst er bygd af Christnum mønnum Ey su er Salar Ey heitir, ønnur l)ydings Ey, I)a er fiørdur er Malangur l1eitir, hann skilur Fi1nnørk vid Bumenn, fyrer sunnan Malangur stendur kirkia er heiter i Leingiuvyk, er menn hyggia nordustu kirkia i heiminun1, [)ái er I—ly Senniab heiter, I)a Trukney, Durex Ey, Andyria, Roølld, Brimilsey, —Biarkey, Sónesta Qvidiney, Hi11 er mest, I)a er i Kvidufyrde, þá Þrandarnes. 9()m mr red Ä.O)“(j(’. Hernæst skal skrives noget om øer udenfor Norge. Dette er oer11e udenfor Haalogaland Først er beboet af kristne mænd en ø, som heder Salarey (Kvalø); en anden ø er Þydings ey (Tuso) vest for Kvalø, derpaa kommer en fjord, som heder Ma- langur (Malangen), den skiller Finmarken fra bun1ænd; søndenfor Malangen staar en kirke som kaldes Lengjuvik (Lenvik kirkeX, hvilken man antager for den nordligste kirke paa jorden. Dernæst er en ø, som heder Senja (Senjen); dernæst Truk- ney (skrivfeil for Traney, Tranø), 1)urex Ey (skrivfeil for Dýrey, I)yrø), Andyrja (Andørja), Roølld (Rólla), BrimilSey (ubekjendt), Bjarkey (Bjarkø), Sónesta (Gryto), Qvidiney (Kvidjuey, Kvæø), I—Iinn (Hinnø) er størst; dernæst er Kviðjufjørdr (Kvæfjord), der- næst Þrándarnes (Trondenes)]. — Fastlandet er helt fra Kvænangen’yog sydover til Hinnø beskyttet af en række større og mindre øer; disses karakter er kun lidet forskjellig fra det paa fjorde, vasdrag, sjøer og eid rige fastland. l Øerne har som fastlandet mange fjeld,“‘dhe“r paa ere større oer naar op mod 1000 m.; de er vildt sønderrevne som fast- landet, og ogsaa øerne er gjen11emsatte af flere dybe eid med tildels rig græsvekst. Øernes fjel(lgrupper har mange toppe med bræer og steile si(ler, og ud mod havet er talrige smale fjorde og ofte vildt la11d. Mod øst er dog skraaningerne paa de større øer, navnlig Hinnøen, Senjenøen og Kva“løenÊ blidere og jevnere. Her er adskillige gode græsgange samt birkeskog; de bebyggede steder søges hovedsagelig ogsaa her langs kyster-1;e,“ ..... —-G — — Udenfor de større øer ligger en ydre Sk].æl’gHåJI(l, bestaaende af mange mj.I1d-1;e..0m:.o„glJ9—hper; strøget udenfor Senjenøens nordre del er dog temmelig aabent mod havet. Af disse øer, der tildels har sin betydning som
er de betydeligste T11sø, S(1w1 og I“’e“g.W1 udenfor søndre Kvalø;
.4Il(l(IMl(1, (Jrøtø, Hei-so og;H(l(I“S(’(Pl’ mellem og udenfor Ribbenesø og nordre Kvalø; Bm““, Skm-ø og Spmma— i Fuglosveet m. fl. En- kelte af disse har fa1stboende befolkning. r I den ii1dJ;gms(:i119„(1.Og„ii fjordene er forholdsvis faa øer. De vigtigste er: (j(1p(; og IXVl’(I’(1 i Kvæfjorden, den sidstnævnte er tem- ’“î-,4?l1VJ’Yî‘Ió, iii-‘JIl’W P—P—G B B —f— tag-’b‘““t,‘;jΓ I
