HANnEn. 457 Russerne betaler 2 kr. til 3 kr. for 2O kg. tørret sei, og tørret sei kjøbes i YGgGRH1 kontant. 4 voger sei i fersk tilstand giver 1 vog tør sei, men 5 voger af russeseien, da benene tages ud af denne. Priserne varierer meget, eftersom der er større eller mindre tilgang paa fisk. 1 pud mel byttes undertiden mod 1 pud torsk, men ellers regnes ofte 1 vog torsk som 1V2 vog sei. 1 pud mel mod 1 pud stor kveite. 1 pud mel for 11Z2 pud smaakveite, eller der betaltes: 20 øre pr. kg. storkveite i 1898, 12 øre for smaa, saltet. Fra fersk til saltet kveite er svinding 20—3O 0Zo. Stenbit og hyse kan ikke sælges til andre end russerne i makketiden, og tildels ogsaa brosmen. Stenbit og brosme byttes saaledes: 3 vog fisk mod l vog mel. Der byttes ogsaa saaledes til andre tider: 1Ix’“2 pud mel for 1 pud kveite (fersk). 1 pud mel for 2—2V2 pud sei (fersk). Forholdet er, som sagt, variabelt efter mel— og fiskepriserne; der er betalt optil 32 pud sei for 1 pud mel paa Refsholmen i Finmarken. l matte mel a 9 pud byttes mod 40 kg. rodskjær eller mod 8O kg. tør sei. I gammel tid byttedes 2—21Z2 otterskind for l matte mel; nu neppe mere end 11Z4 otterskind for 1 matte. Saltet stenbit betales med 6 øre pr. kg., Salt hySe og brosme med 5 øre, hvilket ikke giver mere end 3—4 øre for fersk hyse. Uer betales med 1O—12 øre pr. kg. En matte mel, Som veier 9 pud (147 kg.), var i 1898 værd 15 kn,i 1897 12 kn S Melet kaldes volgame1, og er rugmel, det har hidindtil været fød ’ArkMgel. Før byttedes tillige vjatkan1el foruden volgame1; vjatkamelet var anseet for bedre og altid lidt dyrere. Grynene er havregryn og har den dobbelte værdi af mel, saa at en Sæk gryn a 4.5 pud har samme værdi som en matte mel å 9 pud. g Af-.t1:æ1aSL.in(EøIer russerne uhøvlede planker, bord og tøm- mer samt raaved. Kvaliteten er daarlig. Den bedste trælast gaar fra Arkangel til Eng1and, og pomorerne fører hid daar1ig trælast fra de russiske sagbrug. Imidlertid foregaar ha11de1en paa den maade, at der —for trælasten.].eYfi1Z§“s liverpoolsalt,. og trælasten betales forholdsvis ligesaa godt som den norske, naar der sam- tidig byttes med salt.
Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/468
Utseende