HANoEL. 455 Ved kgl. resolution af 18de november 1876 blev det bestemt, at disse markeder ikke skulde afhol(les. I ældre tid holdtes der markeder baade i Reisen og i Kvænangen. S(’h7l‘ltZ(’]’ omtaler saaledes i 1743 Strømsfjord i Reisenfjord og nævner det kvænmarked, som i februar der skulde holdes, men op1yser, at for uveir kom hverken kvæn eller fin ned til dette Reisens marked hint aar. Videre siger han: Om vinteren holdes «lapmarked i Reisenbotn 4 uger før jul, og kvæner marked 4 uger efter jul, ligesom i Lyngensfjord, da de svenske Tornestads borgere i kieredster nedkomme.» Schnitler beretter videre i 1743, at om kyndelsmistid kommer nogle tornebyggere her “ned til markedet i denne Kvænangens fjord, i lappenes kieredster. HaI1deIeI1 med I“1ISSeI’I1e, der er hjemlet ved de førnævnte lovsteder, er delvis tuskhandel og foregaar mellem fiskere i Tromsø amt og russiske skippere (pomorer), der kommer med sine fartøier til Norge. Den største del af den i løbet af sommeren og høsten op- fiskede fisk sælges til pomorerne, der kommer med sine skibe i midten af juni, eller saasnart farten i Hvidehavet er aabnet. Efter at have to1dkla-reret i Tromsø eller en af finmarksbyerne samt efter at have forsynet sig med salt, spreder disse fartøier sig ud over kysten, og man kan om sommeren finde et eller flere af disse fartøier i de større havne, hvor der bor fiskere. I den saakaldte «makketid», hvortil nu efter lov af 3dje juni 1874 regnes tiden fra 15de juni til 3Ote september, er det, som omtalt, tilladt disse russiske fartøier fra provinserne ved Hvidehavet og Nordishavet at tilhandle sig paa visse fiskevær raa og saltet fisk mod penge, fiskeredskaber, hamp, jern, korn, mel, gryn, seildug, tjære, taugværk og træmaterialer. De fiskevær, hvor dette er tilladt, er nævnte før under af- snittet om handelslovgivningen. Den tid, hvori denne handel med russerne drives, kaldes makketiden. Det er i den varmeste sommer og i den tid, da sommerfisket foregaar. Fisken kan da vanskelig bevares paa anden maade end ved Saltning, og de eneste, der vil kjøbe denne saltede fisk, er russerne Ved at give russerne tilladelse til at betale med sit eget lands frembringelser og til at handle umiddelbart med fiskeren paa de steder, hvor fiskeriet foregaar, opnaaes det, at fisken kan blive saltet efterhaanden som den drages. Hvis fisken ikke saltes, men hænges, gaar der mak i den. De makker, som ødelægger fisken, er to før nævnte spyfluer ((?all-iphOra vom-iforia, (“all1))hora eryfhro(“ephala), idet de lægger sine æg i san1me.
