HAN1)E1.. 449 lige Finmarken tilgode. I den to1dfrihed, som var tilstaaet det egentlige Finmarken, forpligtede nemlig den norske regjering sig, ligeoverfor den russiske, til ikke at gjøre forandring, forsaavidt angik mel, kom, hamp, taugværk, seildug, tjære og bygnings- materialier, der indførtes fra russiske havne i Hvidesjøen til Fin- marken. Ved udtrykket: Finmarken, forstodes egentlig Finmarken i indskrænket forstand, ikke hele Finmarkens amt med Senjen og Tromsø fogderi. Den russiske regjering me11te, at den havde betinget sig told- frihed for de ovennævnte varer, ogsaa naar de fra Hvidesjøen indførtes til Senjen og Tromsø fogderi eller til Tromsø toldsted. Den norske regjering gik ind paa fortolkningen, skjønt den ikke udtrykte, hvad der fra dens side var tilsigtet. Denne toldfrihed for Senjen og Tromsø vedvarede i 10 aar. Traktaten af 1828 var indgaaet for 6 aar, og ved dens udløb blev en ny traktat af 1834 indgaaet, i hvilken den norske re- gjering udtrykkeligen gik ind paa toldfriheden ogsaa for Senjen og Tromsø fogderi, hvilken toldfrihed amtet beholdt indtil 1839. Den norske regjering vilde da ikke længere forpligte sig til at tilstaa Finmarken og Senjen og Tromsø fogderi den her omhand- lede toldfrihed. Denne udgik derfor af traktaten af 8de mai og 26de april 1838, som traadte istedenfor traktaterne af 1828 og 1834. For Finmarkens vedkommende havde traktatens Ophævelse ikke nogen betydning; den norske regjering havde fremdeles den anskuelse, at den toldfrihed, som loven af 13de september 1830 havde ind- ført i et endnu større Omfang end traktaten hjemlede, skulde ved- blive. Hvad traktaten afgjorde, var alene, at den norske regje- ring ikke vilde være ved traktat eller paa anden maade kontrakt- mæssigen forpligtet til at fritage Finmarken for toldbeskatn ng. Ved Tromsø toldsted og for Senjen og Tromsø fogderi ind- traadte derimod forandring i tiden fra 1838 til 1842, idet fuld told traadte istedenfor den tidligere toldfrihed. Sammen- hængen med den tromsøiske saakaldte toldfrihed var følgende. Den i Finmarken tilstaaede toldfrihed tilkom Varerne uden hensyn til deres nationalitet eller oprindelse, og det for(lredes ikke, at de, for at være fri for told, skulde være russiske eller fra det Hvide hav. Med den toldfrihed, der fandt sted i TromSø, var forholdet anderledes, og her var det, netop som en følge af told- frihedens kilde eller grund, nationaliteten, hvorpaa det kom an, saaledes at det alene var de nævnte slags varer, naar de kom fra Hvidesjøen og var russiske, som tilkom toldfriheden. Af de samme slags varer, naar de indførtes fra andre steder, selv i det russiske rige, maatte der betales den almindelige for det hele land gjældende told. De hvidesjøiske havnes og steders opland 29 — Tromsø amt
