V HAXnHn. 447 I Bergen blev iaar (1807) en tøn(le simpelt bl’((’Ild(’I?í)2, en vigtig vare for Nordland, betalt med 32 rigsdaler; derimod solgte flens- borgerne paa stedet i Loppen i Finmarken dobbelt brændevin for ikke mere end 32 rigsdaler. Og i forhold til dette er prisen paa saa mange andre varer fra Bergen.:WÞ ÄZ)g;(Z —in-a6fJig11gigl1.edSiO1hOhI afh Bergen og Trondhjem er,— som nævnt, ophævet ved fr. 2Ode oktober**l“8l3 llZ Vel gjør lovstedet denne Ophævelse afhængig af det opgjor, som efter for-ordningen skulde istandbringes mellem nordlændingerne og bergenSerne, hvilket, da forordninge11s udføre1se ved reg. Skr. af 16de april l81—l stilledes i bero, aldrig er kommet istand. Men den her fremsatte mening er ikke desto mindre uimo(lsigelig, da det baand, der efter fr. af 2()de Oktober l813 blev tilbage indtil opgjøret var iværksat„ ikke længere var baand paa Nordlandene og deres befolkning i det hele taget, men kun paa de individer, der var gjældbundne til bergenserne. I aaret 1785 blev nedsat en kommiSsion, der skulde ind- komme med forslag om, hvorledes den finmarkske handel til størst gavn for Fin111arken kunde indrettes og drives. Denne kommissions betænkning og forslag skyldes forordningen af 5te sepunnber l787 Ofl1(hWllüHUHTkSkG handehxfrnnvekæ. Senjen og Tromsø fogderi, der forhen, so111 en del af Nord- lands amt, havde delt Skjæbne med Nordlandene, skulde hen- lægges til Finmarkens a1nt; der skulde a1nlægges 3 kjobstæder i amtet og ansættes kræmmere i udhavnene i Finmarken, saaledes som allerede i en lang række af aar havde været tilfældet i Nordlandene Disse kI’2PIl11llGI’G i det egentlige Finmarken —-— ikke i Senjen og Tromsø fogderi —W erholdt foruden retten til at handle med egnene egne indvaanere og til at afskibe varer til alle indenla1ndske kjobst:eder ogsaa frihed til at handle direkte 1l1(:’(—l ruSserne og med l11HI’k(§(’lSl(I’æll1l11(Äl’ll9 fra VeSterbotn. Den tid„ hvori denne handel tillodes, var imidlertid be- grændset til en maane(l, fra l5de juli til 15de ålIlgllSt,I11G11 dette korte tidsrum var af Stor betydning. Denne handel mellem den norske befolkning og 1’llSSGI’1l9, som kom istand i Finmarken, blev under krigen fra 18(“)7 til l8l4 tilladt uden î11(lSl(I’ællkIll1i1g med hensyn til varerne. ligesom ogsaa S(?l1j(’11 og TFO1l1S()S befolkning fik den samme tilladelse, naar den indfandt sig i Finmarken, men forøvrigt var denne russehandel dengang ikke tilladt i Senjen og THmunsø fogderi Før 1787 var der ikke nogen kjøbstad i Nordlandene og Finmarken. For at faa istand un1iddelbar forbindelse med udlandet blev
