444 TBOa1So .mT. I det 1294 af Erik Magn11ssø11mt;Ïs-kerne tilstaaede privilegiu1n gjordes den indskrænkning, at de ikke“î1’den særlig tilladelse i hvert enkelt tilfælde maatte Seile med sine varer nordenom Bergen (ulfra B(9)’g(I—C 11—ers?(.s parfes bov-eales), og de —var saaledes udelukket Mfra handel paa Nordla-ndene. Allerede paa denne tid er“î;elg1?ffn“d- volden lagt til den intime handelsforbindelse mellem Nordlandene og Bergen. Haakon Magnnssøns retterbod om udlæn(lingers handel paa det nordlige Norge og skatlandene er udateret, men efter Norges gamle love sandsynligvis udstedt i Bergen 1lte juni 1302; det heder her, at ingen udenlandsk 111illl(î skal føre eller sende sit gods nordenfor Bergen. Denne bestemmelse og de senere i 1340 og 137:2 hindrede vistnok de hanseatiske kjøbmænd i direkte at ti1rive sig nordlands- handelen, om de end indirekte gjorde det over Bergen. Retterbod af 1384 bestemte, at befolkningen i Finmarken og Haalogaland skulde Seile til Vaagan, «men vore kjøbmænd i Bergen Seile til Vaa-gan og gjøre der sit kjobstevne». Det var planen dengang at koneentrere al handel med u(l- landet i Bergen; herfra Skulde al tørfisk, tran o. S. v. udføres til udlandet. Udlændinger fik som følge heraf ikke lov til at Seile nordenfor Bergen til skatlandene. Forbudene bevirkede, som berørt, at hanSeaterne ikke direkte fik be1nægtiget sig lofotfisket og de andre fiskerier i det nordlige Norge, og det gjorde en større handelsby af Bergen. I 1444 blev det bestemt, at ingen nordmand, som kom til Berge11, skulde losse sine varer undtagen i de norske kjøbmænds huse; men de nord1ændinger, som kom til Bergen, var allerede da saa gjældbundne til de tyske kjøbmænd i Berge11, at de ikke kunde rive sig løs. Enhver nordlænding, som stod i gjældsforhold til bergensk borger, var det nemlig forbudt at drive handel med nogen anden. Fra 1445 havde ogsaa Trondl1jems borgere ret til at handle i Nordlandene Ved den saakaldte Odense reces af 25de juli 1560 hævdedes med megen bestemthed bergenser11es ret til nordlandshandele11. De bergenske borgere og de kontorske kjøbmænd var privili- gerede til at beseile Nordland og udføre varer derfra, dog med den indskrænkning, at de ikke umiddelbart skulde Seile til de udenlandske havne, men først reise indom Bergen, der skulde være det store oplagssted for disse varer. Nordlændingerne synes at have opfattet dette, som om de for sit vedkommende havde ret til at beseile fremmede hav11e, og andre nationers skibe søgte at kom111e ind i nordlands- handelen.
