438 ’l’R()MS() Amt I ÄYO)’(Z)’(’i-S(’l( er der nogle kobberforekomster, paa hvilke under- søgelsesarbeidet nylig er begyndt Kobberma1n1anvisninger er der si Kv(e6or(Y. ê Anvisninger paa kobbermalm findes i fjeldet syd for .S’ikka- Hm-e i Reisen, i K(1r(gfjo)“(ld(den og flere steder. I fjeldet R)(bben i Bardo anstilledes forsøgsdrift paa sølv- holdig blyglands i sommeren 1865 med 4 mand i en tid af on1— trent 5 maaneder, hvilken drift i 1866 fortsattes med 5 mand fra begyndelsen af juli til midten af september. Sølvholdigheden var 5—ti lod i 1O() p(l. blyglands. Ertsen optraadte kun i nyrer; transportomkostningerne var store, og driften svarede ikke regning. Ved Hm-st(1(i i Tro11denes er fundet nikkelholdig magneth-is i kalksten. Guld er paavist flere steder i Tromsø amt, men altidi smaa mængder. Saaledes er spor fundet ved sammen1øbet a-f Rosta-, Tamok— og I)ivielven ogi Russenesbækken. Maaske burde under- søges paa guld Gævdnjajok, der fra granitfje1dene paa sydsiden af Altevatn har ført ned en umaadelig mængde san(l, som er op- stuvet i banker paa dens bred(ler. I alluvialmasserne i Nor(lreisen, MaalselVen og Lakselv er guld paavist, men man har ikke fundet mængder af betydning Dermed er dog ikke givet, at guld i drivværdige kva-ntiteter ei disse distrikter ikke kan findes I grusmarker, der er førte ned af elvene og afsatte i i11dsjøer eller i havet, findes næsten kun fint gu1d, spredt omkring i umaadelige marker af uholdigt materiale. Naar man skal søge efter guld, maa man gaa op i elve og bække udenfor de postglaeia1e alluvialafsætningers omraade, og ikke alene ved selve driften, men ved alle foreløbige undersøgelser maa man ved prøvehullerne gaa helt ned til det faste f-jeld. Foruden paa de nævnte steder kunde der maaske være grund til at søge efter guld i Kaafjorddalen i Lyngen og nogle andre steder i Tromsø amt, hvor man har fordelen af stor forskjel i elx-enes niveau og stærk udbredelse af løse skife1—e. Heller og ff(l(jSk’l:Zl’l’(’ kommer fra Kvænangen fra gaarden Sin-()msm)s. Det er en glimmer— og kloritførende kvartsskifer, der giver stærke og tykke heller, der tildels kan benyttes som tag- skifere, og de 1)I’OdLl(9OI’GS saa billige, at de kan konkurrere i Trondhjem, og i de sidste aar er de udført til Kristiania Disse skifere har adskillig udbredelse i Kvænangen og har været brudt i omtrent lå aar. Paa flere gaarde i Nordreisen er der ogsaa hellebrud, og hel- ler11e her u(lføres fra Sm“hjOs og 1S‘lomesh(u.W. Paa gaarden Sv(u“fn()s i Balsfjorden er der ogsaa optaget et skiferbrud, og heller er brudt i Lenviken og Maalselven.
