4 l 6 THoB1sø ‘mT. sæl paa en tønde spæk a 116 liter eller 92 kg. Det vil altsaa sige, at der er 23—31 kg. spæk paa en sæl, naar den er fed. Saa aftager den i fedme til sidst i juli, angivelig fordi den plages af et slags skab, saa at der kan gaa hele 10 sæl paa en tønde spæk, eller der bliver kun 9 kg. af en sæl. Sælen bliver igjen federe i juli maaned og senere. Klapmydsen (Cystoph1)ra (“r-1Lstata) er ogsaa mager midt paa sommeren og fed om vaaren. Den fanges paa Jan Mayen, men er rige1igst i Danmarksstrædet. Der er lidt af den paa Spitz- bergen, men den siges ikke at forekomme østenfor SpitZbergen. Af klapmyds gaar der 3 st. paa en tønde spæk, men det kan hænde, at 1 klapmyds giver en tønde spæk. Det vil altsaa sige, at en klapmyds kan give fra 30—90 kg. spæk i mai maaned. Storkobben (pho(“a barbata), sandsynligvis Dass’s ertner, er magrest i juli, men bliver da noksaa hurtig fed. 2 storkobber giver en tønde spæk, men det hænder, at 1 sæl giver 11fs tønde spæk. Det vil sige, at en storkobbe kan give fra 46—138 kg. spæk. Af Sælen benyttes skind og spæk. Kjødet anvendes som regel ikke af hvalfangerne, naar undtages lidt ungsæl. Sælfangerne udfor Hvidehavet seiler i midten af april og kommer tilbage i heldigste tilfælde i begyndelsen af juni, sæd- vanligvis i begyndelsen af august. Fangsten foregaa-r langs kanten af drivisen, som kommer ud fra Hvidehavet, tildels ogsaa omkring øen Kolgujev, og bestaar hovedsagelig af sæl, enkeltvis ogsaa af hva1ros. Kvitsjøsælen, der som berørt er den samme som Jan Mayensælen, kaster ligesom denne sine unger i slutningen af marts eller begyndelsen af april. Russerne betragter som russisk sjøterritorium det hav, som ligger indenfor en ret linje mellem Kap Sviatoi og Kap Kanin1) samt 3 minuter udenfor nævnte linje, eller med andre ord hele det Hvide hav, der er stængt for fremmede sæ1fangere. I hva1ros— og sælfangsten ved Novaja Semlja begyndte nord- mændene først at deltagei 1867. Hjemmefra seiler de 1ste mai og kommer tilbage i løbet af september, undertiden ikke før i Okto- ber. Fangstfeltet har en betydelig u(lstrækning, nemlig fra Kol- gujevøen langs N“ovaja Semljas vestkyst samt gjennem den Kariske Port langs østkysten og videre østover henimod øen Ensomheden, hvortil kaptein Edvard Johannesen af Tromsø naaede i august 1878, og hvor han saa baade isbjørne og havert. Det er for- nemmelig storkobben, ogsaa kaldet haverten, som fanges. Den kaster sine 1mger sidst i mai eller ibegyndelsen af juni. Medens Jan Mayen— eller hvidehavssælen træffes i flokke, holder storkobben ’) Afstanden mellem disse to forbjerge er 88 minut-er.
