F1S1(EmER. 405 .4borren findes i 2 tjern i Maalselvda]en og i 2 tjern i Bar(lo, samt i Sandsvatn i Malangen. Karudser er kunstigen ført til Prestvatn paa Tromsøen i 1883, hvor den n11 findes i mængde Dette er, saavidt vides, ka-rudsens nordligste udbredelse. Sik er der i nogle grændsevande i Maalselven. Aal forekommer i vandene i Rosfjord i Malangen, samt i vande i Trondenes, men vides ellers ikke at forekomme i fersk- vand i amtet. Aa1 spises ikke af amtets befolkni1i’g. I Maalselvdalen forekommer mindst 7 arter fiske (lake, harr, ørret, røie, gjedde, abor og gørsild i bækken ved Øverby og i Fjeldfrøske1v, hertil kommer sik i vandene ind mod grændsen); abor og gjedde findes ofte sammen og har en meget sporadisk 11dbredelse. Harren findes i hovedvasdraget samt i de lavtlig- gende vande Raavatn og litle Rostavatn,i bie1vene rimeligvis kun op til de første fossefald som i Takelv og Fjeldfrøskelv. Laken har større udbredelse, men findes dog ikke overalt; saaledes er der i Fjeldfrøskvatn kun ørret og røie og i det store Takvatn mærkeligt nok kun en fiskeart: ørret af en liden, høist eiendomme- lig race, men udmærket af smag og høit vurderet af opsidderne, der i legetiden (11te september er den i fuld leg) fanger betyde- lige kvantiteter paa garn. Ørret og røie er mest udbredt, den sidste skal gaa høiest tilfjelds; i det lille fiskerige Raavatn ved Øverby naar begge arter (her er ogsaa harr og lake) en særdeles kraftig udvikling; den røie, der i legetiden (fra begyndelsen af september) fiskes her, har neppe sin lige i fedme og betydelige dimensioner. En flyndreart gaar lige til Fagerli. I bækken, der fører fra Raavatn forbi Øverby til kjosen i Fjeldfrøskelve-n, findes en fisk, der kaldes «gørsild», phoɔrinus aph1ya, (ørekjyte), der hidtil i stiftet kun var iagttaget i Finmarkens amt hvor den synes at have en stor udbredelse. Den leger i Øverby- bækken i store stimer i juni. Den synes fornemmelig —at holde sig i denne bæk, men gaar dog ogsaa ind i Raavatn og kjosen i Fjeldfrøskelven, men ikke ud i selve vasdraget, —ialfald har ingen seet den der. I Øverbybækken er den kjendt og omtalt af alle som en underlig fisk, der ikke findes andetsteds i Maa1selvens dal- føre. I Raavatn lever en ægte gasterosteus (vistnok —forma gynmure1s); dette er omtrent 6 mil fra sjøen, men udentvil følger den hoved- vasdraget igjennem Rostavatn ligetil den svenske grændse, da ingen fossefald eller andre forhindringer findes. I det nævnte lille Raavatn lever saaledes 6 arter ferskvandsfisk: ørret, røie, harr, lake, gørsild og gasterosteus. Finnernes navne paa ferskvandsfisk er: Laks, luossa, generel benævnelse; d-uovve, er l1unlaks. Loussajuolgge er en mindre laks, som gaar op i de mindre e1ve.
