F1SKER1EB. 381 nytaarstider er derfor i de senere aar i disse vær et stort og stedse voksende belæg af fiskere, allesammen fra de indre fjord- bygder. Fra andre landsdele er der ingen søgning til amtets fiskepladse. Den forøgede deltagelse har indflydelse paa udbyttets størrelse, men den opfiskede fiskemængde staar ikke i forhold til forøgelsen af fiskere. Ski-eifisket i amtet har i ældre tider været forholdsvis betydeligere end nu. I det 16de og 17 de aarhundrede skal endog fiskere fra Salten og Helgeland have søgt op navnlig til værene paa ydersiden af Senjenøen. Af større vær fra denne periode nævnes: Torsken-, Gryllefjord, Mefjord, Øifjord, Kvitnes, Vann- vaag og Torsvaag. ‘ Skreifisket her begynder allerede i december, og de fremmede fiskere holder paa til udi mars, men skrei eller i alle fald torsk fiskes baade i mai og juni og tildels meget. Til skreifisket er foruden de sædvanlige torskegarn, 40 masker dybe og 275 til 3O0 masker lange, anvendt de saakaldte smaa- fiskegarn. Smaafiskegarn bruges fra 8O—100 meter lange, 24—27 masker dybe, 13—15 omfar (= 61Zs-71Z2 maske) pr. meter, og bindes af hamptraad skotsk nr. 1ÖZs og fransk nr. 8Zs lagt. —— Saadanne garn er anvendt med held baade i Tromsø amt og under sidste lofotfiske, og dette redskab antages at ville blive benyttet i stor ud- strækning. Fi8keVæ1“. I Tromsø amt er der følgende vær og fjorde, hvor der drives dels skreifiske og dels sommerfiske efter sei, torsk, lange, brosme, kveite o.“s. v. I Kvæfjord: Kinn. I Trondenes: Grøtavær, Al-vestad, El.S“nes og Dale. I Bjarkø: Steinavær, Fr-oholmm, Flatø, Melø, Hele og Lyngø, samt Sjur-svik. I Berg: Halvardsø, Ør;ja, Svellingen, Holmenvær, Tor-sken, Grylle- flord, Sand-mik og Mej)“o-rdvær, Langværerne og Barbogen. I Hillesø: Gaardene omkring Tins]x:jær og ved mundingen af -S’tønnesbotnj)orden, Løkvik, Hekkiagen, Øijjorden, Edø, Hillesø, Sammen-ø og Haaja. I Tromsøsundet: Ljøsø, Ixyngø, R129ø, Melvik (ved havet), samt i Kalflorden, Kvalsund og GrøWorden. I Karlsø og Helgø: Skorøerne, Burøsund, Gæ“imsholmm, Thorsvaag, Grøtø, Halø, Sm“skar, Lyngø, Helge og Fuglø. “ I Skjervø: Løkmmd, Nikkeby, Langs-nes og Skjervøen. I Kvænangen: Seglvik og Olderjjo-rden. Grøtavær er et mindre vær og Froholmerne ligesaa. Der er i Froholmerne roet med optil 1O baade.
