370 TROMSØ AM’I’c udstrækning. Den fiskes med en stor angel med jernkjætting til forsyn og med raaddent spæk eller kjød til agn og med ildelug- tende grakse i en pose som lokkemiddel. Naar den er .fanget, udtages leveren, og maven blæses fuld af luft, for at den ikke skal synke straks, da dens kammerater i saa tilfælde vilde fraadse i den døde haakjærring og forsmaa fiskernes agn. Brygdm (9ela(—he 7IlG—fl7ll(t) fangedes i ældre tid noksaa almin- delig, men senere blev den borte. Den fiskedes fra St. Hans til ud i a-ugust med harpun, spyd eller landse og en lang kniv. Naar brygden er saaret, stikker den ret ned til bunden og følger denne, trækkende baaden efter sig, indtil den er udmattet, hvilket kan vare fra nogle timer til et døgn. Brygden kan være optil 15 m. lang,“ maaske mere. Den fang-edes mest for leverens skyld, og en brygde gav i regelen 1O—-12 tønder lever. Kjødet tilberedtes til rekling, og huden garvedes til saaler. Nu er fangsten af brygde meget sjelden. Brygden maa have været almindelig i amtet i aarhundredets begynde1se, ialfald skriver professor Rathke i 1801 under reisen til Trondenes: Sommerfiskeriet syntes at kunne modtage betydelig tilvækst, især ved havbaades udrustning til brygdefangst. Om andre sjødyr og fiske kan mærkes: HllT)l7lIK7’ og øster-s er der ikke i amtet. Den store r(eke (pan(lalus boreal“isj er antagelig tilstede i mængde i dyb paa 5O—70 favne i mange fjorde, men der er ikke drevet fangSt paa den. Bl(ekspru(flskef. Dette bløddyr er et meget søgt agn under skreifiskerierne, og betales med optil 24 kr. tønden. Blækspruten fiskes i almindelighed i første halvdel af september, undertiden noget senere ud paa høsten, efter og før solopgang. Til fisket bruges en knippe angler, af hvilke modhagerne er affilede. Den art, som flskerne mest bruger til agn, og benævner sprut, akker, bærer det videnskabelige navn om-m-atost*rephes fOd(l*J’lI.S’. Det blev i sin tid bragt i forslag at forsøge at tilgodegjøre sjøpølser, blækspruter og snegle for det kinesiske marked, uden at disse forslag dog er bragt til virkelighed. Imidlertid tør det være værd at bringe disse forslag i erindring. En i Kina særdeles yndet og efterspurgt artikel, den saa- kaldte «BeCho de Ma-r», er forskjellige slags tørrede sjøpølser. Ved vore kyster forekommer flere Sjøpølser; men de fleste lever paa dybt vand. En sjøpølse, (—u(“umar-ia .fro)2dosa, findes imidlertid i stor mængde fra Lofotens til Finmarkens kyster, paa saa grundt vand, at ma-n ved stor fjære kan tage den fra stranden af. Den er af størrelse og udseende omtrent som en almindelig
