FISKERlER. 867 til 1OO favne og mere. en den fanges ogsaa under de store skreiiiskerier i forskjellig høide over bunden. Skr(“i(—n eller vaar-tor-sken kommer i januar og februar samt i marts maaned i mængder ind til kysterne, og det spørgsmaal paatrænger sig, hvorfra disse uhyre mængder af vaartorsk kommer. I sine bekjendte undersøgelser over skreiens naturhistorie er professor G. O. Sars kommet til det resultat, at skreien helt fra den 80de breddegrad samler sig langs den undersøiske barriere, der begrændser det dybe, vestlige hav fra det forholdsvis grunde østhav. “ Det er allerede tidligere omtalt, at den store styrtning mod verdenshavet, hvilken gaar langs den norske kyst, og hvoraf Storeggen og Vesteraalseggen udgjør en del, ikke fortsætter saa- ledes, som tidligere ofte antaget, langs den norske kyst, men at den strækker sig bort imod Beeren Eiland og videre nordover til SpitZbergen, og videre langs Spitzbergens kyst til den 80de breddegrad. Der er videre før omtalt, at her er en lang sammen- hængende skraaning eller brun, havbrun, — ikke havbro — hvilken overalt, hvor den er undersøgt, viser sig at have be- tingelser for torskens trivsel, og som i det hele vrimler af fisk. Langs den omtalte barriere har stimerne en sikker veiledning til at finde frem til sine legepladse, idet eggen ligger som en slagen landevei ligefra SpitZbergens nordpynt og sydover forbi Beeren Eiland til Norge, som den netop træffer i høide med den berømte, langt ud i havet stikkende Lofotgruppe, saaledes som ovenfor under afsnittet om havet-, fjorde og ha-vne nærmere omtalt. Om den vei, ad hvilken skreien søger ind under kysten, tør det vel i sin almindelighed —s“iges; ’at den paa sine vandringer følger skraaninger i havbunden paa ca. lOQ favne, undertiden mere og underti(le]1“mindre, men-a“l-ti(1—(1e-shge,—skraà1Jnin-ggPr. Det viser sig nemlig, naar man efter fiskernes opgaver trækker op med for fiskepladsene i havet, saa ligger altid disse fiskepladse paa skraaninger fra 4O til 1OO favne og mere. Denne regel vil man fi11(—l(ð bekræftet ved undersøgelsen af hundreder af fiskepladse. Hvis man ikke tillægger skreien stor intelligens med hensyn til stedsans, men forudsætter, at hove(lmassen følger havbunden i et dyb, der passer bedst for dens natur— og livsbetingelser, saa vil følgen heraf være, at skreien stadig —s-bøger langs brunen, der er en hovedvei, idet den §kyde?r““—op over briu1en eller eggen og’op J)aa landbakken til sine gydepladse, eftersom det her maatte falde bekvemmest for legen. Men hvis skreien, der jo er en bundfisk, paa sin vei til sine legepladse, ikke har anden veiledning for sin undersøiske naviga-
