362 TROMSO AMT. saaes kun døde birke, saa skaden var overmaade stor. Ogsaa dvergbirk, asp, hæg, rogn, ja vidjebuske og blaabærlyng led under larvens hærjinger. I Maalselvdalen hærjede den ikke saa slemt, at træerne døde. Fiskerier. Tromsø amt har betydelige fiskerier inden a-n1tets grændser, men større end udbyttet af fiSkerierne inden selve amtet er be- folkningens udbytte af deltagelsen i lofotfisket og loddefisket i Fin1narken. Fangsten af hval og fangsten i Ishavet kan ikke med rette henregnes til fiskerier og vil særskilt blive omtalt. Det samlede udbytte af fiskerierne —inden amfef er anført side 363. I disse tal er ikke medregnet hjemmefisket og fersk fisk til Salg inden amtet, ei heller al den fisk, som amtets indi-aanere fisker udenfor amtets grændser, særlig i Lofoten og Finmarken. Til sammenligning af v(Br(liu(lbyttet i Tromsø og Senjens fog- (leri med andre fogderier, hidsættes disse tal fra l895: I—’ogderiets navn. l..(ll))’lt(—B 189—K kroner. Lofoten og Vesteraalen . . . 9 295 21O Salten ....... . l 290 572 Vardø. . . — . . . 1028117 Hammerfest . 996 500 Fosen ..... 956 161 Søndmør .... 911 00O Senjen og Tromsø . 846 981 Ryfylke .......... 805 77l C Derhos maa det erindres, at amtets indbyggere i Lofoten fisker for ca. 1.7 millioner og i Finmarken for ca. l millio11. De naturlige betingelser for fiskeri er i Tromsø amt noget anderledes end i Finmarken. Finmarken har en lang kyststræk- ning og lidet jordbrug. I Tromsø amt er fastlandets ydre kyst forholdsvis mindre og dækket af en udenfor liggende ørække og gjennemSkaaret af fjorde, hvor der trods den høie breddegrad er meget dyrkbar jord, saa fiskeribedriften ingenlunde er den eneste hovednæringsvei
