354 TROMSØ AMT. Den værper ogsaa et eneste æg, ofte paa en aaben afsats paa fjeldet. Ægget er stort, 76 mm. langt, 49 mm. bredt, aflangt og spidst opad. Ungen er næsten fuldstændig nøgen, naar den kommer ud af ægget. Lo-mvien eller den spidsnæbbede alke (uria troile) er større end lunnen, 42—45 cm. Den er sort og hvid og ha-r brune ben. Næbbet er Spidst. Den pleier at komme til fuglebjergene i de første dage af mai, og ægget lægges gjerne fra begyndelsen af juni til henimod St. Hans. Den lægger ogsaa kun ét æg, oftest paa en fremspringende kant i den steile klippevæg, enten helt aabent eller i det høieste dækket af fremStaaende stene. Det pleier ofte at være opstøttet ved ekskrementerne, saa det ikke skal rulle helt ud i sjøen. Naar lomvien ruger, skal den ligge med ryggen mod sjøen og hovedet indad mod fjeldet, saa at man i den tid ofte har ganske ondt for at se den paa fuglebjerget. Ægget er meget stort, 84 mm. langt og 51 mm. bredt. Til fuglebjergenes beboere hører fremdeles de to skarvearter: StOl’8k(l’l’U(’7l (phalam-o(:ora:1: Ba-rbo) er sort, men hovedet og halsen har nogle smale hvide fjær, og undertiden er der en stor hvid flek paa laa-ret. Den er stor, 60—ä9O cm. lang. Den pleier at værpe tidlig, allerede i slutningen af april kan man finde æg af den. Smtaaskarven (phal(m’o(ora:1: (’l’i-9t(l(lI—S) er hyppigere end stor- skarven. Den klækker gjerne paa klipperne ved det aabne hav eller ogsaa under Stenene ved havet. Skarvene er meget virksomme fugle. Fra tidlig om morgenen farer de flaksende udover havet og henter sin næring. De er udmærkede dykkere, og deres glubskhed skal være meget stor. De gjør ofte skade paa ægværene. De pleier at lægge 5—G æg, som i gjennemsnit er ca. 62 mm. lange og 38 mm. brede. Disse seks arter, som i regelen sammen ruger paa de bratte og høie fug1ebjerge, pleier a-t ordne sig saaledes, at underst, paa de nederste afsatser, ubetydelig over brændingerne sidder skar- vene, nederst smaaskarven og lidt høiere storskarven. Midt paa bjergene sidder alkerne og lomvierne, og øverst har lunnen sin bo1ig. Men ofte erobrer lunnen eller krykjen pladsen for sig alene, saa at man finder fuglebjerge væsentlig dannede af kun én fugleart. Paa de lavere holmer og øer langs amtets kyst er det en anden svømmefugl, som giver naturen sit præg. Det er paa æg- holmerne eller ægværene, hvor C—fltgZ(;’)2 (9omaferia molliss-ima) har sit tilholdSSted. Mellem lyngen eller i krattet ligger hunnerne
