1)YRE1.1v 0G .1AGT. 351 landene. En følge heraf er, at flere af de i Finmarken hyppigt optrædende arter enten aldeles ikke er trufne under trækket i landets sydlige dele, saaledes som den rødstrubede piplærke (anthus Cervim1s) og den sibiriske løvsanger (phyllosropus bor-ealis), eller de viser sig her blot sporadisk eller tilfældigt. Særdeles talrigt forekommer i Tromsøens birkeskoge bjerg- finken (jringilla movtifr‘ingilla) og graasisiken (linota linaria), og overalt og ustanselig høres om forsommeren hannerne at øve sin bedste sangkunst, skjønt den førstnævntes lange, skjærende lokketone, det eneste, som den formaar at producere, neppe for- tjener navn af sang. Men af alle de mange fuglestemmer, der møder os paa vor vandring en vaardag gjennem Tromsøens endnu bladløse birke- lunde, er ingen mere overraskende, end li-rypehannens skogren (lagopus lagopu.s9. Denne livlige fugl, netop iført sit smukkeste vaartoilette, med det mørkt kastanjebrune hoved og hals skarpt stikkende af mod den øvrige, endnu snehvide dragt, forsømmer aldrig at lade sig høre, naar den sætter sig efter at være opstødt. Dens stemme er mærkelig, ubeskrivelig, og da-nner et karakteristisk og sjelden manglende moment i vore fje1dbirkeskoges natur. Et par uger senere ligger hunnen paa sine æg mellem lyngen eller under en birkeb11sk, ofte lige ved øens befærdede veie, eller endog inde i villaerneS haver eller lunde. Men den ligger urørlig og sikker; dens brunspraglede ryg smelter i den grad sa-mmen med omgivelserne, at den er næsten umulig at opdage i faa skridtS afstand, om man endog ved, hvor den ligger. Paa de aabnere myrer ruger en broget samling af arktiske eller suba-lpine fugle, blandet med kystformer og mere sydlige arter om hinanden. Her findes den rødStrubede piplærke (anthus (“(?I’‘I.“í7l‘lt-S’), enkelt-bekkasinen (gall“inago gallinago), Temminck’s strand- vibe (tri)zga f8mlll-ill-(’kíi), begge spove-arter, flere Snepper (totanus gla-reola, t. glotti.s og t. (’(lZi1Zl“í-ST)’ svømmesneppen (phala)s-opus hyper- boreu.s), og forskjellige af de brednæbbede ænder. Og blandt den almindelige europæiske smaafugle-fauna vil vi her endnu finde bosatte forskjellige af de ægte sangere, saasom rødstjerten (ruti(“illa ph-oeni(“ura1s), jernSpurve11 ((l(“(’(3)lWtO7’ modularis), de 2 fluesnappere, linerlen. og mange andre. Liner1en følger mennesket helt op til landets nordligste beboede punkt,1iskeværet Gjæsvær ved Nordkap. Hertil kommer, som mere eller mindre tilfældige besøgere, stæren, ladesvalen, den almindelige lærke, rugden, agerriksen, og endelig vagtelen, foruden flere andre. . Om vinteren Staar Tromsøens birkeskoge næsten forladte. Foruden ryperne træffes nu k11n en og anden n1eise (p(1rz(s boreali.S9 Og spette (dm(lro(“opu-S mino-)9, nogle gu1spurve, graasisiker, (lom-
