NA’l’URI‘IG BESKAFFENHI—2I). 25 Nordenfor Tromsø begynder kysten at blive mindre venlig og fjordene haardere. Naar man har passeret Finkrogen, et handelssted to mile nordenfor Tromsø, begynder den brede og haarde Ulfsfjord, der skyder sig mod øst ind til Lyngseidet, som adskiller den fra den dybe Lyngenfjord. Norde11for K(lI’Z—9(1, en endnu vakker og livlig ø, bliver kysten haard og fjorden uroligere, og man aner nærheden af Finmarken. Fjeldene blir atter høie, nøgne og taggede, og i og om Lyngenfjorden tier de sig som snefje1de, af og til bedækkede med isbræer (gletsehere). Skogen trækker sig fra kysten, og man maa søge den længer inde i fjorde11. Havet viser sig og afbrydes ved høie, stejle, nøgne øer. Man ser atter med længsel mod syd, og føler at man har naaet den 7Ode grad nordlig l)I’G(1dt’. Imidlertid har de dybere fjorde Snmkke egne. H(l“l’lII1’íZj(=7l i Skjervø thinglag er en vakker bugt, og det indre af Lyngen om Lyngens kirke og Karnes gaard endog meget smukt og skikket til agerdyrkning. — Saa yndig som Senjenøen er paa den østre side mod Gle- su11det, saa blottet er den paa den vestre side fO1’I1HtllI’Sl(jØ11h(—?(1. Torskens og Bergs præstegjelde, der ligger paa denne kant, er de af naturen mindst begunstigedei Nordlandene. En farlig søkyst, hvor det paa miles distance ikke er muligt at lande med en baad, smaa jordflekker imellem fjeldene, et raat og for vegeta- tionen ugunstigt klima= tilbyder beboerne kun lidt af livets goder og behageligheder, men mange af dets mangler og farer. Fisken har ogsaa trukket folk hid, og hvis man skal tiltro den ældre skyld1ægning retfærdighed, da maa her fordum have været et saare betydeligt fiskeri; thi ingensteds i Nordlandene beta1es saa svær skat som her. En koe paa en vogs fiskerleie er ikke ualmindeligt. Nu er fisken forsvunden fra kysten og maa søges i havet, og almuen er derved bleven saare forarmet. Adskillige gaarde ligger øde, og flere vil blive forladte, naar husene der- paa er nedraadnede; thi at bygge huse i denne egn, vil ingen paatage sig, hvis ikke fisken skulde vende tilbage i 1nængde. Som bevis paa egnene dyre skyld og jordens liden værdi anføres blot, at 8 voger jordegods nylig var solgte for ti tønder tran, fordi de blot var eieren til byrde.» Her hvor s(:§eneriet i Tromsø amt omtales, turde være pladsen til at nævne, at Tromsø amt aarlig besøges af talrige turister, og det er da særlig lIttÏtZ)l(If-S—W)Z(*Il som fører dem nordover. Tanken om turistruter for at se midnatssolen er først op- staaet hos chefen for det bekjendte turistbureau („.Y()ok —i ]‘m1(l(m. I 1875 gik den første turistbaad nordover med det formaal
