Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/357

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

346 Tll()MSO AMT. Den l(mgh(1l(’(le meise ((lW(’“)’6’(Z2tZ(l (f(ltl(Z(tZ(I) er Sjelden. St(Z)a(lZ(Zpen CS’(I;Z’I“(‘OZ(t o(1mmthe) er almindelig fra kysten op under den evige sne. Fuglekongen (I’(?gllZll-S ‘l’(’gWtlZlt-S’) sees endog om vinteren ved Tromsø. L(erken ((lZ(Llld(t a)“ve)?si.s9 er sjelden, men er seet paa Tromsøen. .4lp(?l(Brken (oto(—oris alpestris), egentlig en Sibirisk indvandrer, hører med blandt de for vort lands nordligste dele eiendomme- ligste smaafuglearter. “ Flue.S—n(Zpp(Zr12e (D“lM8(“í(’(l])(L (tf7“í(’(l])íZZ(I og 7Il2I.S’(fí(’(I])(l grisola) er almindelige saavel i lavlandet som i skogene og lierne. De egentlige spurve er: S)268])M7”l)(*)ll (emb(=riZa ni-1;alWis) findes især om vaaren i april og begyndelsen af mai i mængde i amtet, og den få-Inges da i stort a-ntal. Nordlændingen har ikke navn paa smaafuglene und- tagen paa snespurven, som kaldes «snetitting», ellers pleier de at kalde smaafuglene « titting ». Snetittingen fanges meget med snare, tvundet af hestetagl med ender11e fæstet i en hampetraad eller ogsaa i smaa træstokke, der er kløvet i to dele. I Lyngen fangedes den ogsaa paa den maade, at der opreistes en grind med garn i skraastilling mod en stok, en slags fældein(lretning. Sneen feiedes bort under grinden, hvortil blev strøet græsstøv; naar snetittingen lokkedes under grinden, rykke(les stokken bort, hvorved grinden faldt. Denne fangstmaade kunde dog bruges kun i stille veir; thi hvis garnet rørtes, blev fuglene skræmte (;ltZSj)lllT’Wl?(’)l (em-beriZa (?2“tT’lÏ?l(’Z((l) Skal ogsaa forekomme. Sivsp-z1r(§m ((Zmber1iza —S’(’h()Pl)lí(’ZÂll-9) konm1er i slutten af mai og træffes almindelig i birke— og vidjekrat. G“)—a(rspur-ven (fringilla (]omestiCa) synes at være indva11dret i den seneste tid. Dens nærmeste frænde, piljinken (pass(*r mom“(mus), som ha-r en stor lighed med graaspurven, er mere almindelig. G—raas1isiken (ji-ingilla linar1ia) er hyppig i birkelierne, samt høst og vaar paa sletterne. Den er stationær og skal af befolk- ningen kaldes sisserønnik. fijergjinken (ji“ingilla mont“(fringilla) er iagttaget saa tidlig som i midten af mai og er almindelig. Sidensvansen (ampel-is garul11.S9 træffes enkelte aar i skogene, medens den andre aar er rent borte. Kongl(?bitea (pin1i(:ola enu(§leato“)9 findes her og der. Af svaler findes: Sf)’(l)2Wd-S“v(tZ(’)l— (hi)—unde ripar“ia), der bygger Sine reder i steile sandbakker eller i torvtagene. De kraakefugle, som findes i amtet, er: o