34 2 Tno1æ1so:mT. serne, der begjærlige11 søgte dem og betalte 8 til lO voger mel for et skind. 0terne blev da sjelden skudt„ men almindeligst fanget med saks. . Elg ((—ervus— al(—es). Et par elge siges at have fulgt med renerne til Nordreisen. Horn af elg er fundet i Maalselven og i Balsfjorden, men ellers vides elg ikke at være udbredt i amtet. Ifiort er der ikke i amtet. Vil(i)—en (rangijër tarandus). I gamle dage udgjorde fangst af vildren en vigtig næringskilde for finnerne. Vi1(ltet fangede-s i snarer; efter finners beskrivelse opstilledes paa meget lange strækninger høie skigaarder eller gjærder, Som Saaledes dannede stængsler, hvori dyrene lod sig lede ind. ’ Allerede i midten af forrige aarhundrede synes vildrenen at være næsten forsvunden fra Tromsøens fogderi. S(—hnitler op- regner nemligi 1743 de vilde dyr saaledes: «Bjørn, ulve, ræv, oter, røskatte, hare, tiur, aa-rfugl, ryper; ved søeSiden vilde gjæS, alle slags ænder, eed, allehaande maaser, lund, alk, age1oe; ei gives elsdyr, hjorte, vilde ren, eeghorn, vielfras. I forrige tider har været temmelig fuldt af vilde ren, men de svenske østlapper, som om sommeren over-fare hver en fjeld- plet, skal have forskudt og bortskræmt dem.» I amtmandens beretninger for 1846 til 1850 heder (let, at vildrenernes antal synes at være aftaget. I beretninger fra 1850 til l855 heder (let, den blir sjeldnere og sje1dnere. Den geografiske opmaaling siger i sin beskrivelse af amtet af l873, at vildren forekommer kun i ringe antal og da navnlig i strøgene om Rostaelven. Hvad der i den øvrige del af amtet fældes under navn af vildren, er enten dyr, der har forvildet sig fra finnernes hjorde, eller ogsaa virkelig tam ren. Der siges, at der paa Rostafjeld skal findes umærket ren, der antages at være vilde, og det er i saa tilfælde den eneste forekomst af vildren i Nordland og Finmarken, mener nog1e. I Kaafjord i Lyngen siges dog at være seet vildren. Paa Helgøen er der vild.ren, som er udsat. Hvorom alting er, saa er nu Vildrenen yderst sjelden i amtet. Vildrenen udryddes af finnerne, for hvem den blir et forholdsvis let byjcte, da den søger hen til de tamme ren i brunSt- tiden. Allerede Othar i det niende aarhundrede beretter, at han blandt sine 600 rensdyr havde seks lokkeren (sy.r stælhranas9, der var høit skattet af finnerne, da man ved deres hjælp fangede de vilde rener. Vildrenen er større end den tamme ren. .B(P‘l“’(’I’ (Castor tflbe“19. Fra Tromsø amt foreligger ingen fuldt paalidelige iagttageler over bæverens forekomst. RasCh omtaler,
